Estland er det nordligste af de baltiske lande, og byder på en rig kulturel og historisk arv. Estland har bl.a. charmerende gamle byer, smukke kyster og vidtstrakte landskaber. Hovedstaden Tallinn er hjemsted for fantastisk arkitektur, et pulserende natteliv og et væld af festivaler og begivenheder.
Estland
Estland er et land med en smuk natur og en mangfoldig kultur. Et besøg i Estland vil give dig mulighed for at opleve den unikke livsstil med traditionelle estiske skikke, arkitektur, mad og musik.
Landet er fuld af betagende landskaber og naturreservater, der er perfekte til at udforske. Hovedstaden Tallinn byder på en række attraktioner, herunder historiske monumenter, kunst og kultur samt et pulserende natteliv. Estlands kystlinje er spækket med maleriske kystbyer, såsom Pärnu og Haapsalu. Øerne Muhu og Saaremaa er et godt sted at flygte fra det travle liv på fastlandet. For naturelskere, Lahemaa National Park og Soomaa National Park er et besøg værd.
Ud over de smukke omgivelser er Estland også kendt for sin lækre mad. Det traditionelle estiske køkken er ofte tungt på kød og kartofler, men der er også masser af friske fiskemuligheder til rådighed. Der findes et udvalg af lokalt producerede øl i hele landet.
Estlands kulturarv præsenteres gennem talrige festivaler og begivenheder, såsom sangfestivalen i Tartu og Viljandi Folkemusikfestival. Andre populære aktiviteter omfatter sejlads, golf, vandreture, cykling og fuglekiggeri. Uanset hvad dine interesser er, vil du finde noget at lave under dit ophold i Estland.
Estland fakta
Republikken Estland (Eesti Vabariik)
Indbyggertal: 1,4 mio.
Nationaldag: 24. februar (Uafhængighedsdag)
Nationalmelodi: Mu isamaa, mu õnn ja rõõm (Mit fædreland, min lykke og glæde)
Regeringsform: Unitær parlamentarisk republik
Hovedstad: Tallinn
Officiellesprog: Estisk
Demonym: Ester
Areal: 45.339 km2
Kendingsbogstav: EE
Estland Hovedstad
Tallinn er hovedstaden og den største by i Estland, som ligger i Nordeuropa. Tallinns historiske hjerte er den gamle bydel, som er på Unesco's verdensarvsliste og er fuld af brostensbelagte gader og middelalderlige bygninger. Med sin naturskønne kystlinje ved Østersøen, sin maleriske arkitektur og sit pulserende natteliv er Tallinn hurtigt blevet en af Europas største byer for turisme.
Tallinn har alt fra de fantastiske beliggenheder til de livlige barer, caféer og restauranter, og der er noget for enhver smag i Tallinn. Uanset om du er historieinteresseret, naturelsker eller bare leder efter en god aften i byen, så har Tallinn det hele!
I Tallinn kan du udforske den gamle bydel, som er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. De brostensbelagte gader og gamle bygninger er et must for enhver besøgende i byen. Du kan også besøge Toompea-bakken med Toompea Slot og det estiske parlament. Denne bakke er et fantastisk sted at nyde panoramaudsigten over byen.
Tallinn byder også på et interessant natteliv med barer, klubber og restauranter. Fra traditionelle pubber til hippe natklubber er der masser af steder, hvor du kan hygge dig.
Fakta om Tallinn
Hovedstad i Estland
Region: Harjumaa
Grundlagt: 1248
Indbyggertal: 440.000
Hvad grænser Estland op til?
Estland grænser i syd op mod Letland og i øst mod Rusland. Mod vest ligger Østersøen og mod nord findes Den finske bugt.
Fakta Estland: Hvor ligger Estland?
Estland ligger i Østeuropa og er den nordligste af de tre baltiske stater. Estland har kyst til Østersøen og Den finske bugt (henholdsvis mod vest og nord) og grænser op til Letland og Rusland.
Estland klima
Estlands klima er generelt påvirket af nærheden til Østersøen. Landet har et tempereret klima, hvilket betyder, at det hverken er for varmt eller for koldt. Somrene er normalt milde med temperaturer på mellem 15 og 25 grader celsius, mens vintrene kan være ret kolde, men holder sig normalt over -5 grader celsius.
Der er også en del snefald om vinteren, der varierer fra år til år. Med hensyn til nedbør har Estland en hel del nedbør hele året, idet nogle måneder har mere end 100 millimeter pr. kvadratmeter og andre måneder har mindre end 40 millimeter pr. kvadratmeter. Den varmeste måned er normalt juli, mens februar typisk er den koldeste.
Estland geografi
Den vestlige kystlinje består af mere end 1500 øer, hvoraf de fleste er ubeboede. Estland har et fladt landskab med store skove, floder, moser og søer. Det højeste punkt i Estland, Suur Munamägi, ligger 318 meter over havets overflade. Estland er opdelt i femten amter (maakonnad) og en selvstændig by, Tallinn.
Amterne er yderligere underopdelt i kommuner (omavalitsused). De 15 amter er: Harju amt, Hiiu amt, Ida-Viru amt, Järva amt, Jõgeva-amt, Lääne-Viru-amt, Läänemaa-amt, Põlva-amt, Pärnu-amt, Rapla-amt, Saaremaa-amt, Tartu-amt, Valga-amt, Viljandi-amt og Võru-amt. Hovedstaden i Tallinn er en selvstændig by med eget lokalt styre.
Estland natur
Estland er et utroligt smukt land, der er kendt for sine fantastiske naturlandskaber og sin utrolige biodiversitet. Landets nationalparker er nogle af de bedste i Europa og giver besøgende mulighed for at udforske skove, moser, sumpområder, moser, søer og floder, som er rige på dyreliv. Landskabet er dækket af bølgende bakker, enge og landbrugsjord, som giver rigeligt med muligheder for naturvandringer, cykelture og fuglekiggeri.
Ud over de smukke strande er Estland også hjemsted for mange historiske steder og monumenter, der giver et unikt indblik i landets fortid. Det estiske landskab er fyldt med maleriske landsbyer, gamle kirker og herregårde, der fortæller historier om landets historie.
Den naturlige skønhed i Estland fremhæves yderligere af de mange naturreservater og naturcentre. Disse steder giver de besøgende mulighed for at se sjældne arter som vildsvin, bævere og havørne. Fugleobservation er en populær aktivitet i Estland, og mange steder giver gode muligheder for at observere over 250 forskellige arter. Derudover er der også flere nationalparker der tilbyder vandreture, camping og andre eventyraktiviteter.
Estlands naturlige pragt er blevet bevaret gennem tiden, og der er gjort mange bestræbelser på at beskytte det skrøbelige økosystem. Landet er også hjemsted for en unik blanding af flora og fauna, som ikke kan findes andre steder i verden.
Hvorfor hedder det Estland?
Estland menes at være opkaldt efter esterne, en gammel stamme, der boede i regionen. Navnet "Estland" blev første gang optegnet på latin som Aestii og senere som Hestia.
Hestia var oprindeligt en gudinde for hede og hjem, som blev dyrket af de gamle grækere og romere. Denne forbindelse til gudinden kan forklare, hvorfor navnet blev valgt til denne baltiske nation. Det estiske sprog er også nært beslægtet med finsk, et andet sprog i regionen, som kan have bidraget til navngivningen af Estland.
Estlands styreform
Estland er en parlamentarisk repræsentativ demokratisk republik, hvor Estlands premierminister er regeringschef. Det etkammerparlament (Riigikogu) har den øverste lovgivende myndighed i landet og vælges for fire år ad gangen ved forholdstalsvalg.
Den udøvende magt udøves af regeringen, som udpeges af parlamentet og ledes af premierministeren. Retsvæsenet er uafhængigt af både den lovgivende og udøvende magt, og Estland er medlem af EU's retlige samarbejdssystem.
Fakta om Estland: Hvilken styreform er der i Estland?
Estland er en unitær parlamentarisk republik. Det estiske parlament (Riigikogu) er en etkammerlovgivende forsamling med 101 medlemmer.
Det er den øverste lovgivende myndighed i Estland, der formelt skal godkende alle love. Parlamentet vælger premierministeren, som derefter udpeger Estlands regering.
Estland økonomi
Den estiske økonomi er en af Europas mest dynamiske og fleksible økonomier med fokus på innovation og teknologisk udvikling. Estland har en lav arbejdsløshed, stabile priser og høje vækstrater, hvilket gør landet til et attraktivt investeringsmål for både indenlandske og udenlandske investorer.
Landet har også med succes gennemført forskellige strukturreformer for at forbedre sin konkurrenceevne på det globale marked, såsom lavere skatter, liberaliserede arbejdsmarkeder og deregulering.
Desuden har Estland med succes overgået til et digitalt samfund, som tilbyder effektive e-forvaltningstjenester til borgere og virksomheder. Landets digitale infrastruktur er blandt de bedste i verden og bliver konstant opgraderet for at bevare sin position på forkant med den teknologiske udvikling. Som følge heraf har Estland er blevet et knudepunkt for nystartede virksomheder og teknologivirksomheder, der tiltrækker investeringer fra hele verden.
Estlands økonomi er domineret af servicesektoren, som tegner sig for over 70 % af BNP. Andre vigtige økonomiske sektorer omfatter industri (18 %), landbrug (7 %) og energi (5 %).
Fakta Estland: Hvilken valuta har Estland?
Estland bruger euroen som officiel valuta. Euroen blev indført i 2011 og erstattede den estiske krone (EEK). Inden da havde kronen været anvendt siden 1992, da Estland erklærede sig uafhængig af Sovjetunionen.
Estland og sport
Estland er et land, der tager sin sport alvorligt og har både professionelle og amatørklubber inden for mange populære sportsgrene. Basketball er en af de mest populære holdsportgrene i Estland. Landet har sin egen nationale basketballliga, KML (Korvpalli Meistriliiga), som består af 10 hold fra hele landet.
Det estiske landshold deltager også regelmæssigt i internationale turneringer. Fodbold er en anden populær sport i Estland, og landet har en lang historie med succesfulde klubber, både nationalt og internationalt. Landets bedste fodboldliga, Meistriliiga, består af 10 hold fra hele landet. Estiske hold har også gjort deres præg i internationale konkurrencer, hvor hold som FC Flora og Levadia Tallinn nåede frem til kvalifikationsrunderne i UEFA Champions League.
Andre populære sportsgrene i Estland omfatter volleyball, ishockey, håndbold, golf, atletik og cykling. Landet har også en lang tradition for sejl- og roturkonkurrencer på søer og floder. Hver om sommeren er Estland også vært for en række internationale sportskonkurrencer, f.eks. mesterskaberne i roning i Østersøen og cykelløbet Tour de Estonia. I de seneste år er Estland også blevet hjemsted for et stigende antal ekstremsportsevents, f.eks. mountainbike- og BMX-løb.
Estland religion
Estland er et overvejende kristent land, hvor størstedelen af borgerne tilhører den estiske evangelisk-lutherske kirke. Andre trosretninger, der er repræsenteret i Estland, omfatter østlig ortodoksi, baptismen og pinsebevægelsen. Et lille mindretal af befolkningen praktiserer andre trosretninger som f.eks. jødedom, islam og hinduisme.
Det store antal lutheranere i Estland skyldes i høj grad dens historiske forbindelse med den lutherske kirke, som var den dominerende tro i landet i det 19. århundrede. I dag er kristendommen stadig en vigtig del af den estiske identitet, og mange deltager regelmæssigt i gudstjenester og i religiøse højtider og festivaler.
På trods af denne stærke kristne arv er Estland fortsat en sekulær stat og har ikke officiel statsreligion. Det betyder, at religionsfrihed er lovfæstet i loven, og at alle trosretninger respekteres og tolereres.
Estisk sprog
Det estiske sprog er Estlands officielle sprog. Det er et finsk-ugrisk sprog, der er nært beslægtet med finsk og ungarsk og fjernt beslægtet med sprog som samisk og saami. Estisk har ingen genetisk slægtskab med hverken tysk eller russisk, selv om mange ord er blevet lånt fra begge sprog på grund af århundreders fremmedsproglig indflydelse.
Estisk er et meget bøjet sprog, hvor navneord, adjektiver, pronominer og talord har op til 14 forskellige former afhængigt af kasus og tal. Skriftsystemet er baseret på det latinske alfabet, men indeholder flere unikke tegn som f.eks. õ og ö. Den ældste skriftlige tekst på estisk går tilbage til i det 16. århundrede, men det moderne skriftsprog har mange ligheder med finsk.
Estisk tales af ca. 1,1 millioner mennesker på verdensplan, hovedsagelig i Estland og andre dele af Europa. Det bruges også som et sekundært sprog af medlemmer af den estiske diaspora, der bor i udlandet. Der tales flere dialekter i forskellige dele af Estland, hvor de to vigtigste er den nordlige og den sydlige dialekt.
Estlands nationalflag
Estlands nationalflag er en trikolore bestående af tre lige store vandrette bånd af blå, sort og hvidt. Det øverste bånd er blåt, det midterste er sort og det nederste er hvidt. Det har været anvendt siden 1918, hvor det blev vedtaget af den estiske provisoriske regering som følge af nationens uafhængighed fra Rusland.
Flagets farver siges at stamme fra en gammel estisk folkeeventyr kaldet "De blå, sorte og hvide brødre". Det blå symboliserer loyalitet og hengivenhed, det sorte symboliserer sorg og lidelse, som Estland har oplevet gennem sin historie, og det hvide symboliserer renhed og en lys fremtid.
Estlands nationalflag
Estlands nationalmelodi
Estlands nationalsang hedder "Mu isamaa, mu õnn ja rõõõm" ("Mit fædreland, min lykke og glæde"). Teksten er skrevet af Johann Voldemar Jannsen, og musikken er komponeret af Fredrik Pacius. Den blev officielt vedtaget som nationalsang for Estland den 12. juni 1920.
Teksten i hymnen hylder Estlands naturlige skønhed og dets befolkning, som opfordres til at arbejde sammen for nationens velstand. Sangen reflekterer også over den estiske kamp for uafhængighed gennem historien og opfordrer Gud til at velsigne og beskytte landet.
Musikken er skrevet i mol til moderato tempo og har en majestætisk klang, der afspejler det estiske folks stolte ånd. Den opføres typisk med et orkester eller med et kor og en solist. Hymnen er blevet et symbol på national stolthed og sammenhold blandt esterne, især i tider med modgang.
Estlands nationaldag
Estlands nationaldag fejres hvert år den 24. februar og markerer årsdagen for underskrivelsen af den estiske uafhængighedserklæring i 1918. På denne dag samles folk i hele Estland for at fejre deres uafhængighed, kultur, traditioner og historie.
Dagen markeres med en række begivenheder og aktiviteter som f.eks. koncerter, parader, fyrværkeri og taler af regeringsembedsmænd. Der afholdes endda en særlig middag i præsidentpaladset i Tallinn for at ære dem, der kæmpede for Estlands frihed. Dagen bruges også som en mulighed for at undervise i estisk historie, kultur og traditioner - børn kan overvære shows eller deltage i historiske genopførelser.
Estisk mad
Det estiske køkken er kendt for sine unikke og smagfulde retter, der ofte indeholder lokale råvarer. Mange af landets traditionelle opskrifter er baseret på friske råvarer, og fisk og svinekød indgår også i høj grad i de estiske måltider.
Kartofler er en hovedfødevare, og der findes forskellige former for kartoffelbaserede retter som rosolje (en slags varm salat med kartofler, æg og sild) og kama (en melbaseret ret, der minder om grød). Supper er også populære - surkålssuppe, ærtesuppe og pølsesuppe er alle traditionelle estiske opskrifter.
Rugbrød er en anden integreret del af det estiske køkken; der findes forskellige typer rugbrød, og de serveres ofte med smør og ost. Mejeriprodukter er meget udbredt i estiske opskrifter; ostemasse, fløde og surmælk (viil) er alle populære ingredienser.
Estland historie
Estland har været beboet i tusindvis af år, og de første kendte bosættere ankom omkring 10.000 f.Kr. I løbet af sin historie har Estland været befolket af forskellige etniske og sproglige grupper, herunder finske stammer, baltiske folkeslag, germanske og skandinaviske folkeslag. I 1219 indledte den danske erobring af det nordlige Estland en periode med tilbagevendende fremmedstyre, som varede indtil 1918, hvor Estland erklærede sig uafhængigt af Rusland.
Den nyligt uafhængige republik Estland blev snart anerkendt af Folkeforbundet i 1921, selv om den faldt under sovjetisk kontrol under Anden Verdenskrig. I denne periode led Estland under økonomisk og politisk undertrykkelse som følge af det sovjetiske styre.
Under Anden Verdenskrig var Estland besat af Sovjetunionen. Landet led meget under deres styre, hvor politisk undertrykkelse, økonomisk udnyttelse og miljøødelæggelse blev brugt som kontrolredskaber. Desuden blev mange civile dræbt i massakrer eller deporteret til arbejdslejre.
I 1991 erklærede Estland imidlertid sin uafhængighed for Sovjetunionen og blev medlem af Den Europæiske Union i 2004.
I dag er Estland en levende og velstående nation med en stærk økonomi og en høj levestandard. Det er også blevet et vigtigt center for teknologi og innovation. Landet er hjemsted for nogle af Europas bedste universiteter samt mange verdensberømte teknologiske startups.
Estland i tiden under Sovjetunionen:
Estland blev annekteret af Sovjetunionen i 1940 efter underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. I denne periode led Estland meget under det sovjetiske styre. Landet blev udsat for politisk undertrykkelse, økonomisk udnyttelse og miljøødelæggelse som led i den sovjetiske politik.
I 1989, efter årtier med besættelse erklærede Estland sin uafhængighed fra Sovjetunionen og begyndte at gå over til markedsøkonomi. I 1991 afholdt Estland valg, som resulterede i, at uafhængighedsvenlige partier vandt flertallet af pladserne i parlamentet. Dette banede vejen for en vellykket estisk uafhængighedserklæring den 20. august 1991.
Estland byder på en bred vifte af attraktioner at udforske, lige fra de smukke strande til det maleriske landskab. Ud over sin fantastiske naturskønhed har Estland også nogle fantastiske historiske og kulturelle seværdigheder.
Tallinns gamle bydel er et must i Estland med brostensbelagte gader, der er omkranset af middelalderlige bygninger og kirker, samt et væld af interessante butikker, caféer og restauranter. Byen har også nogle imponerende museer, f.eks. det estiske nationalmuseum, som fortæller om landets historie fra forhistorien til moderne tid.
Estlands nationalparker er også fantastiske steder at udforske og byder på masser af muligheder for vandreture, cykling og kanosejlads. Lahemaa Nationalpark er et af de mest populære steder i Estland med tæt skov og vådområder fyldt med dyreliv.
Tallinns gamle bydel
Tallinns gamle bydel er en af de mest velbevarede middelalderbyer i Europa. Dette historiske kvarter ligger i centrum af Tallinn og er hjemsted for en række fantastiske brostensbelagte gader og maleriske pladser, der er fulde af karakter. Den gamle bydel er stort set forblevet uændret i århundreder, hvilket gør den til et populært rejsemål for turister og lokalbefolkningen.
Den gamle bydel er fuld af fantastiske seværdigheder, f.eks. rådhuspladsen og rådhuset fra det 15. århundrede, slottet Toompea i gotisk stil og Sankt Olafs kirke fra det 13. århundrede. Den gamle bydel rummer også en række museer, der viser den rige historie, samt smukke kirker og gamle købmandshuse.
Den gamle bydel er også hjemsted for en række interessante butikker, gallerier og restauranter, hvilket gør den til det perfekte sted at opleve Tallinns unikke kultur. Uanset om du er på udkig efter souvenirs eller lokale delikatesser, vil du helt sikkert finde noget vidunderligt i denne pulserende del af byen.
Pärnu
Pärnu er et andet populært rejsemål i Estland, og byen har noget for enhver smag, lige fra den spektakulære strandpromenade til det travle butikskvarter. Der er også nogle fascinerende historiske seværdigheder i Pärnu, f.eks. ruinerne af en borg fra det 12. århundrede og en imponerende kirke fra det 18. århundrede.
Saaremaa
Øerne ud for Estlands kyst er en anden stor attraktion med smukke strande, frodige skove og fredelige fiskerbyer, som du kan udforske. Især Saaremaa er et besøg værd med sine bølgende bakker, unikke træbygninger og gamle kirker.
Estland historie
Estland Tidslinje
En tidslinje over en række vigtige historiske begivenheder i Estland.
Vikinger fra Gotland sejler til øen Hiiumaa (Dagö) og bygger en befæstning her
600
Estere deltager i slaget ved Brávellir på svenskernes side og mod danskerne.
800
Valdemar den store af Danmark kæmper med kuriske og estiske pirater nær øen Öland
1170
Valdemar Sejr erobrer Tallinn i slaget ved Lindanise og bygger Toompea-slottet.
1219
Tallinn bliver medlem af Hanseforbundet
1285
Valdemar Atterdag sælger Nordestland til Den Tyske Orden
1346
Pest dræber 2/3 af Tallinns befolkning
1464
Russiske styrker invaderer det østlige Estland og starter den livlandske krig.
1558
Ved Vilnius-traktaten bliver det sydlige Estland og det nordlige Letland en del af storhertugdømmet Litauen.
1561
Slaget ved Narva, hvor den svenske hær under kong Karl XII besejrer den russiske hær
1700
Hele Estland var inkluderet i det russiske imperium
1710
Det moderne Estland udråbes i Tallinn
1865
Den første jernbane er åbnet i Estland. Jernbanen forbinder Paldiski, Tallinn, Narva og St. Petersborg
1870
Estland er invaderet af bolsjevistiske russiske styrker. Begyndelsen af den estiske uafhængighedskrig
1918
Molotov-Ribbentrop-pagten underskrives, som lover gensidig ikke-aggression mellem Tyskland og Sovjetunionen. Stormagterne beslutter at dele store dele af Europa mellem sig
1939
Den Røde Hær besætter Estland og Letland. Estland erklæres for Estiske SSR og indlemmes i Sovjetunionen.
1940
Operation Priboi: Omfattende deportationskampagne i Estland, Letland og Litauen: De sovjetiske myndigheder deporterer mere end 92.000 mennesker fra Baltikum til fjerntliggende områder af Sovjetunionen
1949
Estland opnår selvstændighed
1991
Bilfærge MS Estonia synker i Østersøen og 852 personer mister livet
1994
Estland var vært for den første Eurovision Song Contest i en tidligere sovjetrepublik.
2002
Estland bliver medlem af EU og NATO
2004
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord. Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur. Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.