Eventyr - hvad definerer genren

Eventyr er en ældgammel litterær genre. Genren går lige så lang tid tilbage, som der har fandtes skrevne kilder.

Eventyr er blevet fortalt som underholdning fra middelalderen og frem til 1800-tallet, hvor de blev nedskrevet.

Et eventyr er fiktion, som næsten altid ender lykkeligt.

Et eventyr fortæller ofte om noget magisk eller forunderligt. Eventyr foregår ofte for mange hundrede år siden, så noget der ikke kunne ske i dag.

Vi ved næsten aldrig, hvor og hvornår et eventyr foregår. Dette er et klassisk træk ved eventyr genren.

Emnerne i et eventyr er ofte kærlighed og had, sorg og glæde og lykke og ulykke. Teamer som er tidsløse, som vi altid kan sætte os ind i.

Tallet tre er særligt kendetegnende for et eventyr. I en søskendeflok af tre er det altid den yngste, som der viser sig at være helten eller heltinden. Hør historien herunder om Den Standhaftige Tinsoldat.

Der er også ofte tre prøver, som hovedpersonen skal igennem for at nå sit mål.

Eventyr er en genre indenfor litteratur. Eventyr kan deles op i to genrer: Folkeeventyr og Kunsteventyr.

Folkeeventyr er de fortællinger, som er gået fra mund til mund igennem mange år før, at de er blevet skrevet ned.

Det der er særligt ved folkeeventyr er, at de har ændret sig lidt fra gang til gang de er blevet fortalt. Der findes derfor flere forskellige versioner af det samme folkeeventyr.

Mange af vores folkeeventyr er er blevet nedskrevet af Brødrene Grimm og de to nordmænd Asbjørnsen og Moe.

De fleste folkeeventyr blev indsamlet i 1800-tallet.

Et træk ved folkeeventyr, som adskiller sig fra kunsteventyr er, at der mangler dybere beskrivelser af personer og steder.

Man kan dele folkeeventyr op i to undergenre: skræmte- og trylleeventyr.

Skræmteeventyr gør grind med samfundets autoriteter og dårskaber.

Hvor trylleeventyr foregår i et overnaturligt rum. Her lever der trolde, nisser og drager. Et trylleeventyr indeholder ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie, en afgiver af præmien og en modtager af præmien.

Et klassisk mål i et folkeeventyr er prinsessen og det halve kongerige.

Kunsteventyr opstod i romantikken. Og en af de mest kendte kunsteventyrforfattere er H. C. Andersen. Kunsteventyr er opstået i forfatterens egen fantasi, som er inspireret af folkeeventyrene og forfatterens eget liv.

Kunsteventyr er ofte meget mere levende fortællinger end folkeeventyret. Sproget er mere nuanceret, og der er flere detaljer om personerne og stederne.

En undergenre til kunsteventyr er tingseventyr, er er det en ting eller objekt, som spiller hovedrollen i eventyret.

I et tingseventyr er det en ikke-levende objekt, som der spiller hovedrollen. Historien bliver altså fortalt af tingenes perspektiv. Hvorfor at for eksempel fyrtøjet ikke er tingseventyr, da fortællingen bliver fortalt af soldaten.

Genren Tingseventyr blev opfundet af H. C. Andersen. Et klassisk eksempel på en af hans tingseventyr er Hyrdinden og Skorstensfejeren. Disse to genstande er lavet af porcelæn, og vi hører historien fra deres perspektiv.

Der er en række træk, som karakteriserer et eventyr. De to mest kendte træk er indledningen ”Der var engang….” og slutningen ”… og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Det er dog ikke nødvendigvis, at disse to skal være repræsenteret for, at en tekst kan kaldes et eventyr.

H. C. Andersen har for eksempel aldrig brug sætningen ”… og de levede lykkeligt til deres dages ende”.

Et eventyr rummer ofte også en helt/heltinde og en modstander. Der er også altid en dybere morale at finde i et eventyr.

Der er både mennesker og overnaturlige væsner i eventyret, som opfører sig som mennesker.

Personerne i et eventyr er altid entydige, det vil sige, at de enten er gode eller onde. Man er derfor aldrig i tvivl om, hvem der er den helten og skurken.

Det er også sjældent, at personerne i et eventyr har navne. De bliver ofte omtalt som kongen, drengen, skomageren osv. Hvis de endelig har et navn er det ofte simpelt eller passende til deres udseende eller egenskab ligesom Klods Hans og Askepot.

Man bliver nødt til at skelne eventyr som folkeeventyr og kunsteventyr for at forstå, hvem der har skrevet eventyrerne.

Folkeeventyr har for eksempel ingen forfatter. De er blevet fortalt mundtlig fra mund til mund igennem århundrede.

Kunsteventyr har derimod en forfatter, hvor det er forfatteren, som har fundet på fortællingen. Den mest kendte kunst eventyrforfatter er H. C. Andersen.

Et eventyr er kort og afsluttet fortælling. Handlingen foregår engang i gamle dag på et ubestemt sted. Et eventyrs handling er ofte delt i tre afsnit: (1) En kort forhistorie. (2) En række prøvelser og farer, som hovedpersonen skal overvinde. (3) En afslutning, hvor alting ender godt og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Personerne i et eventyr er helt entydige, det vil sige, at enten er de gode eller onde. Personer bliver beskrevet igennem deres handlinger.
Talmagi er også vigtig i eventyr, hvor særligt tallet tre er magisk og går igen i mange eventyr.

Sproget er simpelt i et eventyr og de faste vendinger ”Der var engang” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende” går ofte igen.

Nogle af de mest kendte eventyr i verden er skrevet af H. C. Andersen, hvor vi alle har hørt om Fyrtøjet, Tommelise, Den grimme ælling og Den lille have. Brødene Grimm samlede også en lang række folkeeventyr og udgav dem. Som også rummer nogle af nutidens mest kendte eventyr såsom Rødhætte og Hans og Grethe. Hør eventyret om Hans og Grete herunder.

Hans Christian Andersen var en dansk digter og forfatter, som er verdensberømt for sine eventyr. Hans eventyr er blevet fortalt i generationer til børn og voksne, og mange af hans eventyr gemmer en større morale.

Han er desuden også kendt for sine buketter og papirklip, og det menes, at han har opfundet det flettede danske julehjerter

H. C. Andersen var uden tvivl en af den danske guldalders hovedperson. Hvor han har opfundet Tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.

Brødrene Grimm bestod af Jacob Ludwig Carl Grimm (4. Januar 1785 - 20. September 1863) og Wilhelm Karl Grimm (24. Februar 1785 - 16. December 1859). De to brødre var tyske filologer og folkemindesamlere.

Brødrerne blev kendt, da de udgav tyske folkeeventyr i samlingen “Kinder- und Hausmärchen 1812-15). Værket udkom på dansk i 1821 med titlen Folkeeventyr.

De samlede og udgav et stort antal sagn, heltedigte og andre sproglige mindesmærker fra Tyskland og Danmark.