Forende Nationer FN- Verdensorganisation

Forenede Nationer også bedre kendt som FN er en stor verdensorganisation med 193 medlemslande. De har et erklærede mål om, at de vil sikre verdensfreden.

FN flag
FNs symbol og flag

Hvad er FN

Forenede Nationer, som forkortes med FN, er verdens største mellemstatslige samarbejdsorganisation med 193 medlemslande.

FN blev oprettet tilbage i 1945 umiddelbart lige efter 2. Verdenskrig. Formålet med oprettelsen af FN var at sikre fred og overholde menneskerettighederne på et globalt plan. Derudover var formålet også, at FN skulle uddele humanitær bistand og sikre en social og økonomisk udvikling i hele verden.

I dag er FN særligt kendt for deres rolle med fredsbevarende missioner i krigs- og konfliktzoner.

FN fakta

Her finder du en række FN Facts

FN står for Forenede Nationer

Grundlagt: 24. oktober 1945, San Francisco, Californien, USA

Hovedkvarter: New York City, New York, USA

Type organisation: Mellemstatslig organisation

Medlemslande: 193 medlemslande og 2 observatørstater

Priser: oscar for bedste korte dokumentar, Nobels fredspris Peabody Award

Hvorfor blev FN grundlagt

FN blev grundlagt med det formål at sikre verden mod endnu en verdenskrig. Organisationen FN blev grundlagt meget kort tid efter 2. Verdenskrigs afslutning. FN blev grundlagt den 24. oktober 1945 af 51 medlemslande heriblandt Danmark.

FN erstattede det gamle forbund Folkeforbundet. Folkeforbundet blev oprettet som et resultat af 1. Verdenskrig med samme formål som FN. Folkeforbundet havde ikke kunne leve op til at forhindre endnu en ny verdenskrig, hvorfor medlemslandene så sig nødsaget til, at oprette en ny og stærkere organisation.

De 51 medlemslande underskrev FN-pagten i 1945 og oprettede hermed FN. På særligt et punkt skilte FN sig ud fra Folkeforbundet: Der var ikke et krav om, at der skulle være enstemmighed.

Stormagterne Rusland (daværende Sovjetunionen), USA og Kina var medlem fra staten af.

FN Fakta: Hvornår blev FN grundlagt

FN blev grundlagt den 24. oktober 1945

Hvad er FN-pagten

FN-pagten er FN’s grundlov lidt ligesom den danske grundlov. Alle medlemslande har skrevet under på pagten.

Pagten blev underskrevet i juni 1945 og trådte i kraft den 24. oktober 1945. FN-pagten er grundlaget for samarbejdet og fastlagde rammerne FN. I dag fungerer pagten stadig som formålserklæring for FN’s arbejde.

Ifølge FN-pagten er FN’s formål følgende:
At frelse kommende generationer fra krigens svøbe
På ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinder såvel som store og små nationers lige rettigheder.
At skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, hvad opretholdes
Og at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

FN organisationen

FN er ikke en verdensregering og den udsteder ikke love. FN bidrager til at løse internationale konflikter og til at formulere politikker i sager, der har betydning for alle.

I FN har alle medlemsstaterne en stemme og afhængig af deres størrelse, holdninger eller magt.

Hvor mange lande er der i FN

Der er 193 lande med i FN i dag.

Lær mere om FN i videoen herunder

Læs mere om FN på deres hjemmeside for FN’s Regional Informationskontor for Vesteuropa (UNRIC)

FN’s organisationer og hovedorganer

FN består af seks hovedorganer: (1) FN’s generalforsamling (2) FN’s sikkerhedsråd (3) FN’s økonomiske og sociale Råd (4) Den Internationale Domstol (5) FN’s forvaltningsråd (6) FN-sekretariatet.

I de følgende afsnit kan du læse om de seks organisationer/organer og deres formål.

Derudover består FN også af en række specialorganisationer og -organer. Disse organisationer varetager et stigende antal forskelligartede opgaver. Hvilket er med til at gøre, at FN har en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne og meget andet.

FN generalforsamling

FN’s Generalforsamling er FN’s centrale organ. Her kan hvert land give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag.

Alle FN’s medlemmer har sæde i Generalforsamlingen og alle har en stemme. De vigtigste spørgsmål bliver afgjort ved to tredjedeles flertal.

Generalforsamlingen repræsenteres af en delegation bestående af flere mennesker på trods af, hvert land kun har én stemme. Delegationen ledes af en diplomat med en rang af ambassadør.

Hvilke lande er med i generalforsamlingen?

Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA er faste medlemmer af generalforsamlingen.

FNs sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet tager sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed. Hvor Generalforsamlingen kan drøfte alle problemer.

Sikkerhedsrådet blev netop oprettet med den hensigt om, at det skulle være den vigtigste vogter af verdensfreden.

I sikkerhedsrådet sidder 15 medlemmer. Heraf er fem faste medlemmer: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.

De ti andre medlemmer vælges af Generalforsamlingen for perioder på to år. Her bliver der taget højde for en ligelig geografisk repræsentation.

FN’s økonomiske og sociale råd

I dagligtale bliver det økonomiske og sociale råd omtalt som ECOSOC. Råder beskæftiger sig blandt andet med økonomiske problemer som handel, transport, industrialisering og økonomisk udvikling. Derudover beskæftiger rådet sig også med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, miljø og neget mere,

ECOSOC beskæftiger sig generelt med at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerigtigheder i hele verden.

Der sidder 54 lande i ECOSOC, som sidder i periode af tre år.

FN’s formynderskabsråd

Formynderskabsrådet blev etableret som et af FN’s organer. Det gjorde det, fordi da FN blev oprettet var der flere steder i verden, hvor befolkningerne ikke var frie.

Flere befolkninger var placeret under mandater oprettet efter Første Verdenskrig. Nogle blev løsrevet fra deres tilhørsstater efter 2. Verdenskrig. Disse områder blev lagt ind under FN’s beskyttelse som formynderskabsområder.

Formålet med formynderskabsråbet er at overvåge den sociale udvikling for indbyggerne i de såkaldte formynderskabsområder. Oprindeligt var der 11 af disse områder, flest i Afrika og Stillehavet.

Den internationale domstol

Den internationale domstol, som også bliver kaldt Den mellemfolkelige domstol, er FN’s absolutte vigtigste dømmende organ.

Det er kun stater, som kan indbringe sager for domstolen. Det vil sige, at man som enkelt person ikke kan indbringe sager for domstolen.

Den internationale domstol har hovedkvarter i Haag i Holland. Der er 15 dommere, som bliver valgt af Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen.

Domstolen har igennem tiden bidraget til at løse mange stridigheder.

FN-sekretariatet

FN’s ansatte er en del af FN sekretariatet. Deres øverste chef er Generalsekretæren.

Sekretariatet har kontorer i hele verden. Herfra yder de service til FN’s andre organer. Medarbejderne i sekretariatet indbefatter blandt andet jurister, journalister, oversættere, eksperter indenfor diverse områder og økonomer.

FN ansætter kvalificerede mennesker fra så mange forskellige lande, som det er muligt for at sikre repræsentation fra alle regioner i FN.

Hvor er FN’s hovedkvarter

FN’s hovedkvarter er placeret i New York. Det blev besluttet på generalforsamlingens første møde, som fandt sted i London.

FN’s hovedkvarter består af fire bygninger: generalforsamlingsbygningen med en lav kuppel på taget, den 39-etagers høje sekretariatsbygning af glas og marmor, den lave rektangulære konferencebygning langs floden og Dag Hammarskjöldbiblioteket.

FN’s område og bygninger er international zone.
Hovedkvarter FN
Her ses FN's område i New York.

Hvem kan blive medlem af FN?

Alle uafhængige stater, som der nyder international anerkendelse, kan blive medlem af FN. Nye medlemskaber bliver accepteret af Generalforsamlingen.

Hvilke sprog anvendes ved FN

Der anvendes to arbejdssprog hos FN, og det er engelsk og fransk. Derudover anvendes der officielt arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, spansk og russisk.
Flag ved hovedkvarter

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

I 1948 blev FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder vedtaget af FN. Denne verdenserklæring omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

FN’s Verdenserklæring er den mest kendte og udbredte menneskerettighedsdokument i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for FN-staterne. Den har dog dannet udgangspunkt for en række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi.

UNICEF

UNICEF som står for United Nations Children’s Fund er FN’s børnefond. UNICEF er den hovedorganisation i FN, som er med til at forsvarer, fremme og beskytte børns rettigheder. Organisationen blev oprettet den 11. december 1946 af Forenede Nationer efter 2. Verdenskrig.

Der var mange børn, som der sluttede og led efter den lange krig. UNICEFs opgave var at hjælpe børnene. Lige siden 2. Verdenskrig har UNICEF arbejdet for at hjælpe børn med nødhjælp, katastrofehjælp og udviklingshjælp over hele verden.
Unicef
Her ses Unicefs flag og symbol

Menneskerettighederne

FN skabte i 1948 den verdensomspændende erklæring om menneskerettigheder. Der efterfølgende er blevet fulgt op med en række andre erklæringer og konventioner. Der er særligt kommer nye til indenfor kvinders og børns rettigheder.

FN’s fredsbevarende styrker

FN fredsbevarende styrker bliver sendt til de områder, hvor der er blevet afsluttet væbnede konflikter. FNs rolle er at sikre, at de fredsaftale der underskrives følges og forhindre nye konflikter.

FNs Fredsstyrker modtog en Nobelpris i 1988. I 2001 fik FN og generalsekretær Kofi Annan Nobels fredspris for hans arbejde for en bedre organiseret og mere fredelig verden.

FN’s flag

FN’s flag er blå. Der er jordklode set fra Nordpolen på flaget. Jordkloden symboliserer alle verdens mennesker.

Flagets jordklode er omsluttet af olivengrene. Det symboliserer fred. Flaget blev indført den 20. oktober 1947.
FN flag
Her ses FNs flag og symbol

Hvad er forskellen på FN og NATO

En forskel på FN og NATO er, at FN arbejder mod at lette samarbejdet internationalt og NATO er en militæralliance. De er begge to internationale organisationer. Hvor FN arbejder mod at lette samarbejder i international ret og sikkerhed, menneskerettigheder og verdensfred. Hvorimod NATO er militæralliance.

Hvad står NATO for:

NATO står for North Atlantic Treaty Organization.
Læs mere om NATO

Hvem er medlem af FN

FN består i dag af 193 medlemslande. Hvor de 51 af dem var med til at grundlægge FN organisationen. Alle stater, der er fredselskende”, kan ifølge FN-pagten blive medlem af FN.

De nye medlemmer af FN bliver accepteret af FN’s generalforsamling. De accepterer nye medlemslande efter anbefaling fra Sikkerhedsrådet.
kort over FN medlemslandeKort over FN medlemslande
Kilde: Rob984, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

FN medlemsliste

Hvilke lande er medlem af FN

FN består i dag af 193 medlemslande. Hvor de 51 af dem var med til at grundlægge FN organisationen.

Herunder kan du se den komplette liste af FN medlemslande efter alfabetisk orden (2021)

Afghanistan 1946

Albanien 1955

Algeriet 1962

Andorra 1993

Angola 1976

Antigua og Barbuda 1981

Argentina 1945

Armenien 1992

Aserbajdsjan 1992

Australien 1945

Bahama-øerne 1973

Bahrain 1971

Bangladesh 1974

Barbados 1966

Belgien 1945

Belize 1981

Benin 1960

Bhutan 1971

Bolivia 1945

Bosnien-Hercegovina 1992

Botswana 1966

Brunei Darussalam 1984

Burkina Faso 1960

Burundi 1962

Cambodja 1955

Cameroun 1960

Canada 1945

Centralafrikanske Republik 1960

Chile 1945

Colombia 1945

Comorerne 1975

Congo 1960

Congo, Den demokratiske republik (tidl. Zaire) 1960

Costa Rica 1945

Cuba 1945

Cypern 1960

Danmark 1945

Djibouti 1977

Dominica 1978

Dominikanske Republik 1945

Ecuador 1945

Egypten 1945

Elfenbenskysten 1960

El Salvador 1945

Eritrea 1993

Estland 1991

Etiopien 1945

Fiji 1970

Filippinerne 1945

Finland 1955

Forenede arabiske Emirater 1971

Frankrig 1945

Gabon 1960

Gambia 1965

Georgien 1992

Ghana 1957

Grenada 1974

Grækenland 1945

Guatemala 1945

Guinea 1958

Guinea-Bissau 1974

Guyana 1966

Haiti 1945

Holland 1945

Honduras 1945

Hviderusland (Belarus) 1945

Indien 1945

Indonesien 1950

Irak 1945

Iran 1945

Irland 1955

Island 1946

Israel 1949

Italien 1955

Jamaica 1962

Japan 1956

Jordan 1955

Jugoslavien 1945

Kap Verde 1975

Kasakhstan 1992

Kina 1945

Kirgisistan 1992

Kiribati 1999

Laos 1955

Lesotho 1966

Letland 1991

Libanon 1945

Liberia 1945

Libyen 1955

Liechtenstein 1990

Litauen 1991

Luxembourg 1945

Madagaskar 1960

Makedonien, Den tidligere jugoslaviske republik 1993

Malawi 1964

Malaysia 1957

Maldiverne 1965

Mali 1960

Malta 1964

Marokko 1956

Marshall-øerne 1991

Mauretanien 1961

Mauritius 1968

Mexico 1945

Mikronesien 1991

Moldova 1992

Monaco 1993

Mongoliet 1961

Mozambique 1975

Myanmar (tidl. Burma) 1948

Namibia 1990

Nauru 1999

Nepal 1955

New Zealand 1945os 1955

Nicaragua 1945

Niger 1960

Nigeria 1960

Nordkorea 1991

Norge 1945

Oman 1971

Pakistan 1947

Palau 1994

Papua Ny Guinea 1975

Peru 1945

Polen 1945

Rumænien 1955

Rusland 1945

Rwanda 1962

Salomon-øerne 1978

Samoa 1976

San Marino 1992

Sao Tomé og Principe 1975

Saudi Arabien 1945

Schweiz 2002

Senegal 1960

Seychellerne 1976

Sierra Leone 1961

Singapore 1965

Slovakiet 1993

Slovenien 1992

Somalia 1960

Sri Lanka 1955

St. Kitts og Nevis 1983

St. Lucia 1979

St. Vincent og Grenadinerne 1980

Storbritannien 1945

Sudan 1956

Surinam 1975

Sverige 1946

Swaziland 1968

Sydafrika 1945

Sydkorea 1991

Peru 1945

Syrien 1945

Tadsjikistan 1992

Tanzania 1961

Tchad 1960

Thailand 1946

Tjekkiet 1993

Togo 1960

Tonga 1999

Trinidad og Tobago 1962

Tunesien 1956

Turkmenistan 1992

Tuvalu 2000

Tyrkiet 1945

Tyskland 1973

Uganda 1962

Ukraine 1945

Ungarn 1955

Uruguay 1945

Usbekistan 1992

USA 1945

Vanuatu 1981

Venezuela 1945

Vietnam 1977

Yemen 1947

Zambia 1964

Zimbabwe 1980

Ækvatorial Guinea 1968

Østrig 1955

Østtimor 2002

Non-Violence skulpturen

Non-Violence (dansk: ikke-vold) skulpturen er en bronzeskulptur af Carl Fredrik Reuterswärd. Skulpturen forestiller en revolver med en knude på løbet.

Skulpturen er opstillet flere steder i verden. Den er blandt andet udstillet foran Forende Nationers hovedkvarter i New Tork, Berlin og Peking.

Her ses skulpturen i New York
Non Violence skulptur

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler
pencilearth