Guldhornene - Dansk Nationalsymbol

Guldhornene er nationalsymbol som gemmer på en dramatisk historie. De blev stjålet i 1800-tallet og herefter omsmeltet, hvorfor de oprindelige Guldhorn er gået tabt. De er sidenhen blevet genskabt af flere omgange, hvorfor fortællingen om Guldhornene lever videre – og en historie vi alle har hørt om. Deres unikke historie har gjort dem til nogle af de mest omtalte fund Fra Danmarks oldtid.

Hvad er Guldhornene

Guldhornene består af to horn fra germansk jernalder. Det var i 1800-tallet, at guldhornene blev et dansk nationalsymbol og samtidig et symbol for den danske nationalromantik.

De to Guldhorn blev fundet ved Gallehus og Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. Det var i 1802, at de to horn blev stjålet og omsmeltet. Sidenhen er der blevet et sæt rekonstruktioner ud fra originale tegninger og opmålinger, man kan opleve de nuværende Guldhorn på Nationalmuseet i København.

Hvor blev Guldhornene fundet

Guldhornene blev fundet på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder i Slesvig. De to horn blev fundet af to omgange, det første horn blev fundet i 1639 af en pige, Kristine Svendsdatter. Det andet horn blev først fundet i 1734 af husmand Erik Lassen.

Begge horn blev givet til kongen og opbevaret på Det kongelige Kunstkammer ved Christiansborg. Guldhornene vakte stor opsigt, og de blev allerede lavet en afhandling om det lange horn i 1641.

Hvornår blev Guldhornene stjålet

Guldhornene blev stjålet om mellem den 4. og 5. maj 1802 af en fattig guldsmed og urmager, Niels Heidenreich. Allerede dagen efter blev tyveriet anmeldt, og tyven eftersøgt i medierne. Der blev lovet en dusør på 1.000 rigsdaler og fuld anonymitet.

Det var guldsmedelavets oldermand, Andreas Holm, som opdagede Heidenreich og meldte ham. Heidenreich gik fri første gang, men han blev endelig pågrebet den 27. april 1803, hvorefter han tilstod.

Heidenreich blev dømt for tyveriet.

Hvem stjal Guldhornene

Guldsmeden Niels Heidenreich stjal Guldhornene i 1802.

Omsmeltningen af Guldhornene

Guldhornene blev omsmeltet til smykker, skospænder og lignende. Køberne af guldhornsguldet leverede guldet tilbage, hvor det blev smeltet om på den Kgl. Mønt. Hvorfor Guldhornene var gået tab.

Rekonstruktion af Guldhornene

Guldhornene er blev rekonstruerede af flere omgange med nogen usikkerhed ud fra tegninger og kobberstik af hornene, som blev lavet i 1600- og 1700-tallet. De første rekonstruktioner af Guldhornene blev fremstillet i 1860 efter nogle gamle tegninger – der var ikke mange, som der kunne huske, hvordan originalerne havde set ud.

I 1945 blev der lavet ny rekonstruktion, hvor flere fejl i rekonstruktionerne blev påpeget. Her med udgangspunkt i at hornene havde været snoede som kohorn.

Igen i 1979 blev to rekonstruktioner fremstillet af direktøren for Nationalmuseet. Disse blev fremstillet i ægte guld også i en snoede udgave. Den ene blev udstillet på Nationalmuseet, det andet sæt fik Simon Spies, da han havde været med til at finansiere det.

Hvor er Guldhornene i dag

Rekonstruktionerne og kopier af Guldhornene er udstillet på en række museum rundt om i Danmark.

Nationalmuseets rekonstruktionerne fra 1860 og 1979 er udstillet på Nationalmuseet. I 2022 foræret Janni Spies deres sæt til Museum Sønderjylland. Rekonstruktionen fra 1945 er i Kongehusets eje og er på Gråsten Slot.

Hvad kan Guldhornene fortælle

Guldhornene stammer fra den germanske jernalder, som foregik i 400-tallet e.v.t. Det korte Guldhorn havde en runeindskrift på urnordisk.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad hornenes oprindelse anvendelse var. Hornenes ædle materiale og udsmykning tyder på, at de havde en anvendelse ved ritualer med religiøse ceremonier. Det antages, at de er drikkehorn.

De motiver, som findes på Guldhornene er billeder af mennesker, dyr og fantasivæsener. Hvor billederne både har karakter fra Middelhavsområdet og nordiske myter. Disse er blevet tolket på mange gange.

Guldhornenes betydning

Guldhornene er nationalsymbol. De er særligt blevet kendt på grund af deres historie med tyveriet og tabet af dem. En historie som har givet inspiration til Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene.

Jernalderen

Jernalderen er i tidsperiode, som i Danmark regnes for at været mellem ca. år 500 f.Kr. til år 800 e.Kr. Perioden er opkaldt efter metallet jern, som man lavede våben og redskaber af.

Danskerne var bønderne i jernalderen, hvor bønderne levede et hårdt liv med arbejde fra morgen til aften.

Guldhornene er en af de vigtigste og mest populære fund fra jernalderen.
Læs meget mere om jernalderen

Guldhornene af Adam Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger står bag digtet Guldhornene. Han skrev digtet i 1802 i kølvandet på tyveriet af de to guldhorn. Hans digt ”Guldhornene” betegnes som et af de vigtigste værker fra romantikken, og digtet var også med til at markerer hans egen indtrædelse i dansk litteratur og romantikkens gennembrud i dansk litteratur.

Temaerne i romantikken var kærlighed, historie og natur. Her beskriver Oehlenschläger Guldhornene som glimt fra oldtidsdag og forsvindingen af dem, opfatter han som gudernes straf over de materialistiske mennesker.

Hør herunder digtet Guldhornene.

Adam Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger (1770-1859) er en af Danmark og hele Nordens største digtere. Han er manden bag gennembruddet for den romantiske periode i dansk litteratur med hans digt Guldhornene.
Lær mere om Adam Oehlenschläger her

Hvem stjal Guldhornene i 2007

I 2007 blev de oprindelige 1800-talsrekonstruktioner af guldhornene stjålet i Jelling, som havde lånt dem fra Nationalmuseet. Allerede dagen efter tyveriet blev hornene fundet.

En rekonstruktion af guldhornene blev stjålet i 1993 fra Moesgård Museum. De blev kort efter fundet i en skov, de var dog så medtaget, at de fik et nyt sæt, som de forrige også var en kopi af Nationalmuseets 1800-talsrekonstruktioner.

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.

Sitemap