Romantikken i Danmark

Romantikken er en historiskperiode, som der dækker første halvdel af 1800-tallet. Idealerne for romantikken lød det gode, det sande og det skønne.

Romantikken afløste oplysningstiden, som havde fornuft og den håndgribelige verden som omdrejningspunkt.

Det var også under romantikken, at kærligheden til fædrelandet blev skabt.

Den romantiske strømning udsprang i økonomisk og politisk forstand fra særligt England. Hvorimod den filosofisk og kunstnerisk kom fra Tyskland. Perioden Romantikken blev ofte inddelt i en række under perioder som Universalromantikken, Nationalromantikken og Romantismen.

Universalromantikken hylder den almægtige natur, og der blev hentet stor inspiration i den græske mytologi.

Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene fra 1802 introducerede universalromantikken i Danmark. Digtet handlede om oldtidens Guldhorn, som netop var blevet stjålet.

Nationalromantikken er en mere politisk gren, hvor man dyrkede idealer om den stolte nation. Der var fokus på den enkelte lands sprog, kultur og historie, og det var med til at smelte et folkeligt fællesskab sammen.

Det stod i kontrast til oplysningstiden, hvor idealet var om ”verdensborgeren”.

Oehlenschläger skrev sig også ind i nationalromantikken med sin ”Fædrelandssang” fra 1819, som i dag er Danmarks nationalsang.

Romantismen var Romantikkens sidste fase fra ca. 1830-50. De store forfatter her var Emil Aarestrup og Søren Kierkegaard, som dyrkede det splittede, erotiske og dæmoniske.

Romantikken i Danmark dateres fra Henrik Steffens’ forelæsning om organismetanken i 1802 i København. Den slutter ved Georg Brandes introduktion af det morderne gennembrud i 1871.

Romantikken står stadig i dag som en stor periode i dansk litteratur. Særligt fordi perioden var følelsesorienteret, og den afløste oplysningstid rationelle tanker om, at alt skal måles og vejes.

Romantikken periode Danmark var ikke en god periode rent politisk og økonomisk. De ellers gode tider fra sidste del af 1700-tallet begyndte at gå ned ad bakke i starten af 1800-tallet.

Danmark havde ledt store tab i forbindelse med Napoleonskrigene, og den danske stat forsøgte at erklære sig neutral, da de ville holdes udenfor stridighederne mellem England og Frankrig. Det lykkedes ikke og førte til ”Slaget på Reden” i 1801. Hvor England vandt og tvang Danmark ud af neutralitetsforbundet.

Allerede i 1807 vendte englænderne tilbage til København, da Napoleon var på militær fremmarch. Englænderne frygtede at den danske flåde, som dengang var Europas næststørste, ville blive taget af franskmændene. England forlangte at få den danske flåde udleveret, England sejrede efter fem døgn, hvor de havde brandbombede København.

I 1813 gik Danmark også fallit.

Romantikken karakteriseres ved, at følelsen var kernen i tilværelsen.  Romantikkens ideer var en fortsættelse af Platons og Plotins ideer, hvor mysterierne og følelserne vandt frem igen.

Tankerne ved romantikken var, at der fandtes en højere åndelig verden, som man kunne møde via digterens følelsesladede skildringer af naturen og historien.

Det var i 1820, at den danske naturvidenskabsmand og filosof H. C. Ørsted opdagede en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Ørsted var især præget af den romantiske naturfilosofi, som så alle dele af naturen gennemstrømmet af en og samme guddommelige kraft.

Romantikkens litteratur begyndte allerede i 1790’erne i Europa. Gennembruddet i Danmark skete med Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene.

Litteraturen er præget af, at de alle er gennemsyret af en livsforståelse, som bygger idealisme. De romantiske værker trækker på store følelser, kærligheden og længsel – der alle er en vej til at finde ind til en dybere og højere mening med tilværelsen. Det stod i stor kontrast til oplysningstidens fokus på fornuft.

Romantikkens forfattere fandt stor inspiration i naturen for at opleve de store mysterier.

Guldalderen bliver i dag i bred forstand accepteret for betegnelsen for den danske Romantik i perioden fra cirka 1800 til 1850. Digtet ”Guldhornene” viser, hvordan historien blev gennemsyrer af den romantiske guldaldertanke. Hvor man oplevede samtiden som et fald fra tidligere tiders storhed.

Guldalderforestillingen beskrives som periodens egen længsel efter en storartet fortid.

Adam Gottlob Oehlenschläger var en dansk guldalderdigter og forfatter af skuespil. Han regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Hans mest kendte værker er den danske nationalsang Det er et yndigt land og digtet Guldhornene.

Præsten Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) havde en afgørende rolle for den danske Romantik. Han var optaget af nordisk mytologi og verdenshistorie, men efter englænderne havde bombet København sønder og sammen i 1807, ønskede Grundtvig at samle Danmark.

Det ville han ved at fremhæve fortidens store bedrifter og koble det med kristendommen. Det var udgangspunktet for Grundtvigs tanker om en højskole, og hans grundlæggende ideal var ”folkeoplysning” – en læring, der skulle nå ud til hele befolkningen.

Højskolerne blomstrede frem under Grundtvigs tid. Sidenhen har højskoleideen bredt sig til det meste af Norden.

Romantikken sluttede med Det Moderne Gennembrud, hvor det var naturalismen som brød igennem. Den konstante skift fra høje idealer og den konkrete virkelighed ses op igennem historien, hvor de hele tiden erstatter hinanden med en form for modreaktion. Hvor vi ser Det Moderne Gennembrud blive afløst af Symbolismen.