Hate crime er kendetegnet ved, at motivet bag forbrydelsen er motiveret af et had mod en gruppe, som offeret tilhører fremfor en personlig årsag til forbrydelsen. Det vil sige, at offeret er en repræsentant for noget, som gerningsmanden er imod.
Hate crimes kan udspille sig i form af voldsepisoder, trusler, hadefulde udtalelser og hærværk. Hadeforbrydelser er kendetegnet ved, at årsagen til forbrydelsen er diskrimination.
Alle kan i princippet blive udsat for hate crime, hvor motivet bag som ofte er etnicitet, religion, politisk overbevisning eller seksuelle orientering. Ofrer for hate crimes er derfor som ofte minoritetsgrupper.
Den amerikanske betegnelse ”hate crime” blev opfundet efter 2. Verdenskrig. Det bliver dog også brugt med tilbagevirkende kraft, da man bruger det til at beskrive
Holocaust og forbrydelserne begået mod sorte i USA under slaveriet og koloniseringen.
FBI har siden
KU Klux Klan fik fornyet styrke i forbindelse med 1. Verdenskrig haft til opgave at bekæmpe hate crimes i USA.
Det var fra 1980’erne, at begrebet spredte sig ud af USA og der kom konkret lovgivning. Dette skete på grund af nynazistiske og racistiske grupper voksede frem.
Internettet har kun være med til at udbrede hate crime endnu mere og særligt hate speech.
EU indarbejdede i 2002 derfor en kriminalisering af hate speech i et tillæg til Konventionen om cyberkriminalitet.
Det er først fra omkring 2010, at man rigtig begynder at snakke om og lave indsatser mod hate crime i Danmark.
Dette skete især på grund af EU’s opmærksomhed på vold og overgreb motiveret af had eller fordomme.
