Nordisk mytologi - asatro

Nordisk mytologi er en betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion. En religion, som har rødder langt tilbage i tiden, men vi kender kun den i detaljer fra vikingetiden.

Nordisk mytologi var den primære religion i Danmark og Norden fra år 900-1100. Mytologien er en overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, man troede på særligt under Vikingetiden.

Mytologien bestod af fortællinger, som handlede om guders liv og deres virke i verden. Gudernes hjem var Asgård, som var en parallel verden til Midgård, menneskeverdenen. Guderne fungerede som rollemodeller for mennesket, hvor de viste, hvordan man skulle leve og hvilke regler, man skulle følge.

Nordisk mytologi har mange guder heriblandt Odin, Thor, Loke, Frej og Freja.

Der er i dag stadig en lille procentdel af danskerne, som stadig tror på de nordiske guder.

Jorden eller menneskets verden hedder i den nordisk mytologi Midgård, som er en parallel verden af gudernes verden Asgård. Udenom Midgård ligger Udgård, det er her jætterne bor, og yderst finder man verdenshavet, som er omkranset af den enorme slange, Midgårdsormen.

Hel er dødsriget, som man finder under jorden.

Asatro er den religion og tro, man dyrker, når man tror på de gamle nordiske guder. Troen handler også om dyrkelsen af jætter og forfædre.

Navnet Asatro kom først frem i det 19. århundrede. Vikingerne havde ikke et navn for deres tro, da de mødte kristendommen. De kaldte blot deres tror for Forn Sidr, som betyder den gamle skik.

Det største asatrossamfund i Danmark kaldes Forn Sidr, den blev stiftet i 1997.

Den nordiske mytologi har oprindelse i det ældre germanske, de hedenske guders navne, som var nært beslægtede i hele det nordvestlige Europa. Vores viden om de germanske myter stammer primært fra middelalderlige litterære kilder fra Skandinavien og Island. Da kristendommen hurtigere blev udbredt i vesten end i norden, og man undertrykte nemlig de traditionelle hedenske religioner, og de nåede derfor aldrig at blive skrevet ned i de områder.

Vikingerne tilbad mange guder. De enkelte guder havde forskellige egenskaber, svagheder og styrker. Det karakteristiske ved guderne var, at de havde mange menneskelige træk, hvor de både havde følelser og indbyrdes kampe.

Nordisk mytologi var en offerreligion. Hvor formålet med ofringerne var at give guderne gaver, og til gengæld forventede vikingerne enten en form for held eller frugtbarhed. Offergaverne bestod af både våben, genstande, dyr og endda mennesker.

Asgård er gudernes hjem i nordisk mytologi, hvor indgangen til Asgård er over regnbuen Bifrost, som bliver bevogtet af Heimdal.

Valhal er det sted, hvor de faldne krigere kommer hen efter, at de måtte lade livet på slagmarken. Modsat dem som led strådøden i sengehalmen, de ender i hel hos dødsguden Hel. Det var derfor ærefuldt at dø i kamp i vikingetiden.

Valhal er også guden Odins bolig i Asgård. Her bor han sammen med einherjerne, de faldne vikingere. Einherjerne kæmper indbyrdes for at træne til kampen mod jætterne ved Ragnarok.

Midgård er menneskets verden ifølge nordisk mytologi. Her skulle menneskerne dyrke jorden og blive talrige, og når de så døde i en ærefuld kamp, så kunne de tilslutte sig guderne i Asgård.

Midgård ligger i midten, hvor ovenover ligger Asgård gudernes verden og under ligger Hel.

Mod øst finder man Jotunheim, som er jætternes hjem. I syd ligger Muspelheim, Ildjætternes land. I nord finder man Niflheim, som er Isjætternes rige. Og i vest ligger Vanaheim, som er guderne Vanernes hjem.

Midgårdsormen er en del af jætteslægten, og den er barn af Loke og Angerboda. Midgårdsormens søstre er Hel og Fenrisulven.

Odin har kastet Midgårdsormen ud i verdenshavet for at drukne ham. Her ligger ormen slynget hele vejen rundt om Midgård (jorden), og bider sig selv i halen.

Thor har været i kamp med Midgårdsormen to gange, og der er spået om, at de vil mødes endnu en gang ved Ragnarok. Her vil den endelige kamp udspille sig.

Fenrisulven er en overnaturlig kæmpe ulv, som er barn af Loke og Angeboda. Den står bundet i en hule, hvor den vil hyler af raseri indtil Ragnarok udspiller sig.

Hel er dødsriget Hels herskerinde, som er en skrækindjagende skikkelse. Hun er datter af Loke og jættekvinden Angerboda.

Hel eller Helheim er også dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, blev sendt hen. Selv den smukke Balder blev sendt til Hel. Hel beskrives som mørkt, koldt og fugtigt.

Jellingestenen fra år 965 beretter om, at Kong Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Det var derfor til omkring år 1000, at den nordiske folketro og nordisk mytologi, som der var den mest udbredte religion i Danmark. Vi ser dog helt op i 1700-tallet, hvordan bønder i Danmark stadig dyrker aseguden Thor.