Stenalderen i Danmark

Stenalderen er den ældste og længste af de forhistoriens tre tidsafsnit, som er stenalder, bronzealderen og jernalderen. I Danmark opdeler vi stenalderen i jægerstenalderen indtil ca. 4000 f.Kr. og bondestenalder fra ca. 4000-1900 f.Kr.

Perioden er kendt for, at man lavet redskaber af sten, knogle, horn, tak eller tand.

Tiden før stenalderen begyndte ved istiden slutningen. Danmark var indtil stenalderen dækket af en tyk kappe af is, og da isen smeltede, kunne planter vokse frem i Danmark. Det tiltrak sultne rensdyr og efter dem fulgte mennesker, som jagede rensdyrene.

Stenalderen i Danmark fra ca. år 12.800 f.Kr. og frem til år 1900 f.Kr. Vi inddeler stenalderen i Danmark i to perioder, jægerstenalderen og bondestenalderen.

Jægerstenalderen er den ældste del af stenalderen, som man opdeler i ældste stenalder og ældre stenalder. Perioden jægerstenalderen dækker over perioden fra 12.800 f.Kr. til år 3900 f.Kr. En tid, som var karakteriseret af et jægersamfund, hvor man har flyttet sig efter vejret og sæsonerne.

Ældste stenalder: starter i den sidste del af Weichsel-istiden, hvor de fleste var afhængige af at kunne jage rensdyr. Periode: 12.800 f.Kr. til 8900 f.Kr.

Ældre stenalder: her blev Danmark langsomt dækket af skov, hvor skovjægerkulturen er kendetegnet. Periode: 8900 f.Kr. til 3900 f.Kr.

I jægerstenalderen levede mennesker af at jage dyr. Dyrene var først og fremmest føde, men man brugte hele dyret. Dyrets skind blev brugt til tøj og telte. Dyrets knogler og tænder blev lavet til spyd og smykker, og senerne blev brugt til reb eller snor.

Jægerne var afhængige af dyrene, hvorfor de også vandret langt for at følge dyrene – hvilket medførte, at man kun boede kort tid samme sted.

Bondestenalderen er den yngre del af stenalderen, som også kaldet neolitikum. Denne periode indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr. Bondestenalderen var et skift i danmarkshistorien, hvor man gik fra at være jægere til blive bønder.

Perioden er kendetegnet ved, at dens overgang fra jægerstenalder til et samfund, hvor man boede mere etableret med faste bopladser eller små landsbyer. Danskerne blev agerbrugere og kvægavlere med faste marker.
Den yngre stenalder i Danmark opdeles i tre mindre perioder:

Den ældste er tragtbægerkulturen: den første jordbrugskultur i Norden, som er kendetegnet ved, at økserne blev slebet. Periode: ca. 4000 til ca. 2800 f.Kr.

Enkeltgravskulturen: betegner en levevis i Danmark, som primært hvilede på husdyrhold og kornavl. Stridsøksen er også med til at karakterisere perioden. Periode: ca. 2.800 til 2.400 f.Kr.

Dolktid: En tid som er særligt karakteriseret for stendolken, som der findes i flere udgaver – den mest kendte er fuskehaledolken. Periode: ca. 2.400 f.Kr. til ca. 1.800 f.Kr.

Det var i bondestenalderen, at mennesket begyndte at dyrke jorden og anlægge marken. Samtidig begyndte mennesket også at holde husdyr som køer og griser. Der blev anlagt de første byggepladser og gravhøje, da man slog sig ned det samme sted i længere tid.

Det var i stenalderen, at mennesket udviklede en lang række metoder og teknologier, som var alt afgørende for deres levevis.

Udviklingen af brugen af ild, som blev brugt til at holde varmen, lave mad og give lys. Mennesket lærte at bruge og fremstille redskaber, som de lavede af sten, ben, træ og tand. De begyndte også at udvikle beholdere, som første var lavet af træ, fletværk, horn eller sten.

De begyndte at bygge boliger, og boliger som var flytbare i form af telte. Førhen boede mennesket i huler. De begyndte at dyrke husdyr og afgrøder.

Derudover udviklede mennesket også kommunikation som signalering med trommer, røg, afmærkning og tegninger. Det blev etableret mere komplekse samfund, som ikke kun bestod af stammer og grupper.

Tiden før stenalderen begyndte ved istiden slutningen. Danmark var indtil stenalderen dækket af en tyk kappe af is, og da isen smeltede, kunne planter vokse frem i Danmark. Det tiltrak sultne rensdyr og efter dem fulgte mennesker, som jagede rensdyrene.

Stenalderen startede med jægerstenalderen i 12.800 f.Kr. og sluttede i 1.800 f.Kr., hvor bronzealderen startede. Mange træk fra stenalderen fortsatte dog op i bronzealderen, såsom gravhøje og stenredskaber.

Det vigtigste materiale i stenalderen var flintestenen, som man lavede våben og værktøj med såsom pilespidser og økser. Det er årsagen til, at stenalderen hedder stenalderen.

Vi ved ikke, hvad man præcist troede på i stenalderen. Ritualer og ofringer havde en stor betydning, det var med til at sikre en god fremtid. Offergaverne bestod af både våben, smykker, skåle og dyr. Mange af offergaverne er blevet fundet i gravhøje og moser.

Gravhøje var stenalderens kirkegårde. De ældste gravhøje hedder også jættestuer. Jættestuerne blev bygget af kæmpestore sten. Det er for os i dag stadig en gåde, hvordan man byggede de store grave i stenalderen.

Stenalderen våben ændrer sig i takt med, at tiden går fra at være et jægersamfund til et bondesamfund. Det krævede nye redskaber og våben, hvor våben nu skulle bruges til at forsvare område fremfor at jage. Våben og redskaber blev også ofret til guderne for at sikre et godt år med blandt andet god høst.

Mange af de ting, som vi har fundet fra stenalderen, er fra offergaver til guderne.