Efter oprøret i 1905 måtte Lenin søge eksil, han opholdt sig i forskellige lande rundt om i Europa. Herfra var en flittig skribent af revolutionære skrifter og han styrede også den illegale bolsjevikiske bevægelse.
Det var efter februarrevolutionen i 1907, at Lenin vendte tilbage til Petrograd. Her opfordrede han til øjeblikkelige overtagelse af den politiske magt.
Den daværende siddende regering blev afsat den 25. oktober 1907. her gennemførte bolsjevikkerne et kup med støtte fra marinen.
Efter oktoberrevolutionen i 1917 blev Lenin statsleder, og han stod i spidsen for dannelsen af den sovjetiske stat i Rusland.
Efter Lenin overtog magten, introducerede han en centralt syret, kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner, banker og meget mere.
Lenin trak også Rusland ud af
1. Verdenskrig, hvor han sluttede separatfred med Tyskland for at få de væbnede styrker hjem fra fronten.
Der skete store omvæltninger i Tyskland, hvor bankerne blev nationaliseret og overgik til stateje, store dele af produktionsmidler og jord blev også inddraget til statseje. Dette førte til en blodig borgerkrig, som endte med en sejre for bolsjevikkerne, hvor den røde hær nedkæmpede modstanderne
Selv da hungersnød brød ud i 1920 og flere millioner af russere mistede livet opretholdt Lenin sin støtte. Han indførte en ny økonomisk politik, som midlertidigt og i begrænset omfang indførte kapitalistiske markedsmekanismer, som tillid privat produktion og handel.
Flertallet af den russiske befolkning støttede Lenin og kommunismen.
Fra 1921 begyndte Lenin at lide af søvnløshed og hovedpine og kvalme. I den forbindelse blev Josef Stalin udnævnt til generalsekretær i centralkomitéen ved den 11. kommunistiske partikongres i 1922. Trotskij blev kort efter forslået som viceformand folkekommissærernes råd, som betød, at han med tiden ville overtage Lenins stilling. Dette afslog han, det blev dog grundlaget for den senere magtkamp mellem ham og Stalin.
Det var i 1922, at Lenin fik sit første af en række slagtilfælde, som der førte til hans død 21. januar 1924.
Lenin blev isoleret på sit landsted i Gorki efter endnu et slagtilfælde i december 1922. han modtog hverken gæster eller politiske nyheder. Han var dog betænkelig omkring Stalin som leder, hvor han beskrev Stalin i noter som hensynsløs og illoyal.
Lenin skrev desuden også til den 12. partikongres til centralkomitéen om et krav om at få fjernet Stalin som generalsekretær. Lenin fik midlertidig et nyt slagtilfælde i marts 1923, det hav ham betydelige taleproblemer og lammelser.
Lenins sygdomsforløb førte til, at hans indflydelse på centralkomitéen forsvandt, mens Stalins magt blev styrket.
I de sidste optegnelser af ”Lenins testamente”, forslog han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han vil have Stalin fjernet, og han antydede sin støtte til Trotskij som ny partileder. Testamentet blev løst op på den efterfølgende partikongres, det blev dog først offentliggjort i 1956 efter Stalins død.
Vladimir Lenin døde den 21. januar 1924 af et slagtilfælde. Han havde haft to tidligere slagtilfælde og var også blev udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanni Kaplan.
Lenin blev kun 53 år.
Leninisme er en betegnelse for den socialistiske kommunistiske retning, som Lenin beskrev sine værker. Han står bag en særlig fortolkning af marxismen, hvor Karl Marxs politisk og økonomiske teorier var tilpasset til det økonomisk underudviklede Rusland.
De vigtigste temaer i hans leninisme er partiteorien, revolutionsteorien, statsteorien og teorien om imperialismen som kapitalismens højeste stadie.
Lenin har haft en stor betydning og ses som hovedmanden bag den russiske revolution og grundlæggeren af den sovjetiske stat, som under Den Kolde Krig var en af verdens to supermagt.
Han var et kæmpe forbillede for Stalins opbygning af
Sovjetunionen.
Mange statuer af Lenin blev efter den kolde krig fjernet, da det havde været symboler på kommunismen i Sovjetunionen og Østeuropa.