Globalisering

Globalisering er bevægelse af varer, kapital, investeringer, mennesker og viden, det vil altså sige bevægelse mellem lande over hele verden.

Globalisering er en betegnelse for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande. Det er særligt med udveksling af varer og produkter, mennesker, penge, information og ideer.

Nogle af de stærkeste drivkræfter bag globalisering er teknologiske fremskridt inden for transport og kommunikation. Disse to drivkræfter har øget afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold.

Det var i 21. århundrede, at globaliseringen satte sit præg på store dele af verden. Globaliseringen er også genstand for stor diskussion og stærke holdninger.

Her mener tilhængerne, at globaliseringen vil føre til bedre økonomiske og sociale forhold i store dele af verden. Herimod mener modstanderne, at globaliseringen forringer menneskers sociale forhold og skaber mere ulighed samtidig med, at det påvirker både kultur og natur.

Der er stor uenighed blandt historiker om, hvornår globalisering begyndte. Nogle historikere mener, at globaliseringen startede med industrialisering og imperialisme i 1800-tallet. Andre historikere mener, at globaliseringen allerede startede med Amerikas opdagelse sidst i 1400-tallet. Nogle tredje mener, at globaliseringen kan spores tilbage til oldtidens græske og romerske riger.

Globaliseringen er blevet inddelt i tre epoker af den amerikanske forfatter Thomas Friedman: Globalisering 1.0 dækker årene 1492-1800, Globalisering 2.0 perioden 1800-2000 og Globalisering 3.0 er tiden efter år 2000.

Globaliseringen brød for alvor igennem i 1990’erne efter afslutningen af Den Kolde Krig. Demokrati og kapitalisme begyndte at brede sig til hele verden.

Der findes en lang række typer af globalisering. Hvor globaliseringen særligt har tre hoved drivkræfter: teknologi, politik og økonomi

Teknologien er med til at gøre globalisering muligt, hvor det har gjort transport og kommunikation muligt og billigt. Det er med til at fremme handel og turisme.

Globalisering og politik hænger uløseligt sammen, hvor vi indgår aftaler og politik på tværs af lande. Der skabes forpligtelser mellem landene.

Det betyder også, at udenrigs- og indenrigspolitik hænger uløseligt sammen. I dansk sammenhæng betyder det, at det danske folketing og regering har magt til at lovgive og regere, men de skal gøre det i forhold til omverden. I Danmark er vi også medlem af EU, NATO og FN, hvilket også betyder, at vi indgår i en række internationale handelsaftaler og menneskerettighedskonventioner.

Politisk globalisering gør sig gældende i næsten hele verden, hvor man særligt skal forholde sig til flygtninge og migranter, som søger mod andre lande og verdensdele end deres hjemland.

Klimaudfordringer er også en stor del af den globale politiske dagsorden, da den kalder på en global løsning for at løse den globale opvarmning.

Den tredje og vigtigste drivkræft for globalisering er den finansielle, hvor kapital og investeringer strømmer mellem landene.

Økonomisk globalisering skal forstås som en øget gensidig afhængighed på tværs af kloden gennem øget samhandel. Baggrunden for den økonomiske globalisering er åbning af verdenshandelen, dette sker blandt andet gennem verdenshandelsorganisationen WTO og EU.

Den teknologiske udvikling har haft kæmpe betydning for den økonomiske globalisering, da den har gjort handlen muligt, billig og hurtig.

Globalisering handler i højt grad om at folk flytter sig fra et land til et andet land. Dette sker både i form af turisme og immigration.

Turisme er et væsentligt kendetegn ved globalisering. Det blev i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet meget billigere at rejse rundt i verden. Turisme er at rejse for sjov og for at opleve andre kulturer og lande.

Immigranter rejser modsat turisme ikke for sjov. De flytter fra deres eget hjemland for at flytte til et andet land for at finde lykken der.

Der findes en lang række årsager til immigration, det kan skyldes brutale forhold i hjemlandet såsom borgerkrig eller politisk undertrykkelse. Immigration kan også ske af et ønske om at flytte til et andet land på grund af et arbejde, ægteskab eller uddannelse.

Kulturel globalisering er udveksling af populærkultur, hvilket sker gennem rejseaktivitet og på internettet. Det er en form for globalisering, som de fleste mærker på egen krop.

Kulturel globalisering udspringer i form af, at mennesker kommer i kontakt med andre kulturer, det kan både ske i forbindelse med tv, internet, sport, musik, mad, religion, sprog og varer. Det sker særligt også i forbindelse med turisme og immigration, hvor man lærer om andre kulturer og samfund.

Globalisering har haft en kæmpe betydning både økonomisk, socialt, politisk og kulturelt.

Økonomisk globalisering ses i kræft af investeringer på tværs af landegrænser, virksomhedsopkøb og -fusioner og varer handles på tværs af landegrænser.
Socialt har globaliseringen skabt en mere direkte forbindelse mellem løn- og arbejdsvilkår i alle verdens lande.

Politisk er globalisering med til at sætte dagsorden, hvor den nationale politik må forholde sig til den globale politik. Dette er sket i forbindelse med udveksling af information, kapital og mennesker, som har skabt nye vilkår for lokal politik.

Kulturel globalisering er med til at udviske forskelle mellem lande, hvor begrebet massekultur har vundet indpas.