Rigsfællesskabet - Det danske Rigsfællesskab

Rigsfællesskabet er Det Danske Rige. Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab beskriver den administrative opdeling af hele Det Danske Rige. Det Danske Rigsfællesskab er Danmark, Færøerne og Grønland.

Det vil sige, at Rigsfællesskabet udgør Kongeriget Danmark. Hvor alle tre lande indgået i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus.

Det Danske Rigsfællesskab er et begreb om det retlige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Det såkaldte Rigsfællesskab har ingen juridisk betydning, og der findes heller ingen lov om det.

Tilbage i vikingetiden var Grønland og Færøerne egentlig mere forbundet med Norge.

Hvor i løbet af 17. århundrede og begyndelsen af det 18. århundrede begyndte Danmark at overtage flere sagsområder for Færøerne.

Rigsfællesskabet startede ved, at missionæren Hans Egede gik i land i Grønland i 1721. Hvor præsten Hans Egede og hans følger slog sig ned på Grønland for at oprette nye kolonier med hvalfangst og kristen mission som formål.

Som konsekvens af, at Danmark var på den tabende side i Napoleonskrigene, måtte de afgive Norge til Sverige i 1814. Herefter var Grønland, Færøerne og Island under den danske krone, Island fik fuldstændig selvstændighed i 1944.

Rigsfællesskabet er en rest fra tvillingrigerne Danmark-Norge. Hvor i 1814 blev Tvillingrigerne erstattet af Helstaten i forbindelse med tabet af Norge. Helstaten bestod af Kongeriget Danmark, to hertugdømmer, to bilande og fire kolonier frem til 1864.

Rigsfællesskabet betyder, at Grønland og Færøerne har hjemmestyre. Her bliver rigsfællesskabet fastsat inden for Grundlovens rammer, som betyder at ingen af de to lande kan frigøre sig fra Grundloven eller Danmarks Rige.

Færøerne fik hjemmestyre i 1948 og Grønland fik hjemmestyre i 1979. Det vil sige, at flere samfundsopgaver fra den danske stat til de fæiske og grønlandske myndigheder.

Udenrigsforholdet og forsvaret af landene varetager stadig Danmark.

Hjemmestyrer er, at de grønlandske og færøske myndigheder selv varetager en lang række sagsområder, såsom de offentlige finanser.

Der er en række områder, hvor de grønlandske og færøske myndigheder ikke selv kan overtage: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik og valutapolitik.

Grønland er verdens største ø, som har et areal på cirka 2.180.00 km2. 80 % af arealet er dækket af indlandsis. Grønlands areal er mere end 50 gange større end Danmark.

Det officielle sprog på Grønland er grønlandsk og dansk, det er dog grønlandsk mest udbredt.

Grønland fik selvstyre i 2009 og har to folkevalgte repræsentanter i det danske folketing. Grønland er ikke medlem af EU. De har været medlem, men de trådte ud i 1985.

Færøerne består af 18 øer. Øerne er placeret mellem Norge og Island.

Det officielle sprog på Færøerne er færøsk og dansk. Det er dog færøsk som er udbredt i dagligtale.

Færøerne har deres eget hjemmestyreordning inden for rigsfællesskabet. Det færøske parlament hedder Lagtinget. Færøerne er ligesom Grønland ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU. To folkevalgte repræsentanter færingerne sidder i det danske folketing.

Danmarks Riges Grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni. Der er sket rettelser i Grundloven igennem tiden. Den nuværende Grundloven af 1953 indeholder 89 paragraffer, som kan inddeles i følgende emner:

Danmark-Norge er en moderne betegnelse for det rigsfællesskab, som de to kongeriger havde mellem 1536 og 1814.

Rigsfællesskabet blev skabt i forbindelse med Kalmarunionens sammenbrud i 1523, hvor Sverige erklærede sig uafhængigt.

Rigsfællesskabet varede frem til 1814, hvor Danmark måtte afgive Norge til kongen af Sverige.

I samtiden blev fællesskabet omtalt som ”den danske krone” eller ”Tvillingrigerne”