Renæssancen

Renæssancen er perioden fra det 14. til 17. århundrede, og det betragtes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.

Renæssancen startede som en kulturel bevægelse i Italien i den sene middelalder. Den var inspireret af antikken, og det var en genfødsel af denne periode. De lærde i renæssancen så antikken som en blomstrende tid, hvor videnskab, filosofi, litteratur, kunst og politik var i fokus.

Renæssancen var en kulturstrømning, som opstod i en del byer i 1300-tallet. Det er en periode i Europa og særligt i Italien, som var til at markere overgangen fra Middelalderen og den moderne tid.

Det var her latin og folkesprogslitteratur blomstrede fra i 14. århundrede. Den sene del af renæssancen blev et opgør med den oprindelige italienske renæssance. Her var genfødsel ikke målet.

Ordet renæssance betyder genfødsel, og det stammer fra det franske ord renaissance. Det der blev genfødt under renæssancen, var mange af de idealer og tanker, som stammede fra oldtidens Grækenland og Rom.

Oldtidens verdensbillede var baseret på erfaring, det menneskes fandt med sine sanser og sit intellekt. Dette stod i stor kontrast til Middelalderens verdensbillede, som var sprunget ud af den kristne tro.

Renæssancen tanker og påvirkning nåede Danmark året efter den protestantiske Reformation i 1536. Renæssancen var med til at ændre på, hvordan mennesker tænkte og handlede på.

Det første universitet blev oprettet i København i 1472, hvor Christian den 1. rejste til Rom for at få kirkens tilladelse til at oprette et universitet i København. Det var med til at skabe en kulturel kontakt mellem Danmark og Europa.

Renæssancen kom til Danmark via personer, som der havde rejst og studeret i udlandet. Det var derfor langtid undervejs, hvorfor tidens religiøse, videnskabelige og arkitektoniske ideer ikke fik den store påvirkning i Danmark. Der er derfor kun få spor og samfundsændringer at spore i Danmark fra renæssancetiden.

Renæssancen sluttede i 1640’erne i forbindelse med indførelsen af kongens enevælde.

Den danske konge Christian den 4. er den som har sat størst arkitektonisk præg på Danmark under renæssancen. Dette kaldes sågar Christian den 4.-stil. Han står bag bygningerne Rundetårn, Rosenborg Slot, Børsen, Frederiksborg Slot og Nyboder. Derudover står han også bag opførelsen af flere byer og bydele herunder Christianshavn, Christiansstad i Blekinge (Sverige) og Christiania (nuværende Oslo). Han var bygherrerne bag alle disse projekter, og de er lavet af udenlandske arkitekter.

Renæssancearkitekturens stiltræk som harmoni og symmetri afspejles i disse bygningsværker.

Under renæssancen er kendetegnet ved, at der blev foretaget en række opdagelsesrejser, der afslørede ukendte landområder og endda hele verdensdele.

Der blev også foretaget en række vigtige naturvidenskabelige opdagelser. Der blev gjort mange astronomiske observationer, som var med til at forkaste Middelalderens verdensbillede, hvor Jorden var verdens centrum.

Menneskesynet blev også ændret under renæssancen, hvor man så på værdien af det enkelte menneske. Det var mennesket som blev sat i centrum, hvorfor man gjorde op med Middelalderens syn på, at mennesket var underlagt slægten og kirken.

Baggrunden for renæssancen var, at en ny og magtfuld klasse af borgere spirede frem i byerne, som hovedsageligt boede ved Middelhavet. Den livlige handel var en afgørende faktor, hvor en spirende kapitalisme voksede frem, og kredit- og bankvæsnet blev udviklet.

Korstogsbevægelsen i 1100- og 1200-tallet var med til at skabe den økonomiske vækst i Italien. I takt med det voksede den ny samfundsmodel frem, stændersamfundet, som var en klasse af selvbevidste borgere, som der krævede at få indflydelse p samfundets kurs.

Renæssancen startede i 1300-tallet i en række norditalienske bystater. En af de vigtigste byer under renæssancen var Firenze, her havde kulturstrømningerne stor gennemslagskraft. Firenze blev en modelby for Renæssancens kultur.

I renæssancen blev der genopdaget en række idealer, der blev udviklet i den såkaldte antikke periode. Den antikke periode var fra 750 f.Kr. til 500 e.Kr. Det var især forestillingerne om det frie, selvstændige og uafhængige mennesker.

Der skete et ryk i opfattelsen af mennesket, hvor der kom fokus på det enkelte individ og dens frihed og rettigheder.

Kunst var under en stor udvikling under renæssancen. Man gik fra at tegne uden perspektiv til at tegne med perspektiv. Forsvindingspunktet blev det helt essentielle inden for kunsten.

En af de mest udbredte maletekniske nyskabelser under renæssancen var brugen af ”det gyldne snit” og opfindelsen af perspektivet.

Portrætmaleriet blev også opfundet under renæssancen, hvor man malede realistiske portrætter. Det mest kendte eksempel er Mona Lisa fra 1503 af Mona Lisa.

Kunsten blomstrede frem under renæssancen, hvor kunstarterne trak på inspiration fra den græsk-romerske oldtid. Mange af Antikkens stilidealer blev genopdagede, hvor idealet var det nøgne menneske i harmoni og skønhed.

Portrætmaleriet voksede også frem, det skete i takt med opfattelsen af mennesket som en personlighed.

Den italienske, skulptør, maler, arkitekt og digter Michelangelo Buonarroti. Nogle af hans mest berømte værker er skulpturen ”David” og loftsmalerierne i det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Den helt store kunster fra renæssancen er Leonardo da Vinci. Han var en italiensk multikunster, og han maleren bag mesterværkerne ”Mona Lisa” og ”Den sidste nadver”.

Renæssancen var tiden for opdagelsesrejsende. I forbindelse med opdagelsesrejserne steg efterspørgslen på guld og krydderier, og de nye opdagede handelsveje og handelspartnere kunne sørge for billigere levering.

Nogle af de kendte opdagelsesrejsende var:

Marco Polo (1254-1324) var en opdagelsesrejsende, og han blev formentlig født i Venedig. Han rejste mod øst, hvor han besøgte og beskrev en lang række lande på sin vej mod Kina, som var hans mål.

Christopher Columbus (1451-1506) en af verdens mest kendte opdagelsesrejsende, han stammer fra byen Genova. Han var overbevist om, at Jorden var rund, og han ville finde en vej til Indien ved at sejle mod vest, på trods af, at der var en kendt rute mod øst, som gik over land. Det var ellers en almindelig opfattelse at jorden var flad, og man ville ramme verdens kant og ryge ned i en afgrund. Han trodsede disse tanker og sejlede mod vest, hvor han endte med at opdage Amerika i 1492. Han troede, at han var nået til Indien, hvorfor han kaldte de indførte for indianere – dette holdte han fast i frem til sin død.

Det var tyskeren Johan Gutenberg, som der opfandt bogtrykkerkunsten i 1445. Dette var en revolutionerende opfindelse, da man førhen kopierede bøger ved at lave skrift og illustrationer i hånden. Bøger var meget kostbare under Middelalderen, da det var dyrt og omstændigt at lave en bog.

Opfindelsen af trykketeknik betød, atm an kunne producere bøger hurtigt og nemt, hvorfor flere mennesker også fik adgang til bøger.

Tidligere blev bøger også kun skrevet på latin, men i Renæssancen begyndt man at lave bøger på modersmål. Nu blev almanakker, rejsebeskrivelser, romaner og lyrik trykt på mange forskellige sprog.

Et renæssancemenneske er en person, som har mange forskellige talenter og en stor mængde viden om mange ting. Et klassisk eksempel på et renæssancemenneske er den italienske Leonardo da Vinci (1452-1519). Hans evner og viden strakte bredt indenfor videnskab, arkitektur, filosofi, ingeniørarbejde og billedkunst.

FN’s Menneskerettighedserklæring er et billede på, hvordan Renæssancens tanker og idealer stadig er gældende i den moderne verden. Hvor renæssancen ikke havde den store betydning i 1500-tallet, hvor strømningerne kom til Danmark, det skyldtes den kristne livsholdning.

Det er dog tydeligt at se i de følgende århundreder, hvordan renæssancens ranker har haft en kæmpe betydning for den vestlige kultur.

I Danmark er reformationen og renæssancen tæt forbundet som historiske perioder.