Frankrig

Frankrig bliver hvert år besøgt af flere millioner af turister på grund af deres smukke natur, alper, kunst, mad og selvfølgelig vinen. Bliv lidt klogere her på Frankrig.


Frankrig

Frankrig

Den Franske Republik er et land i Vesteuropa, som er kendt for sin vin, ost og kunst. Frankrig er EU’s største land og har en kæmpe betydning for den europæiske politik.

Frankrig er det land i verden, som har flest udenlandske turister.

Frankrig fakta

Den Franske Republik
Motto: Frihed, lighed og broderskab
Nationaldag: 14. juli Bastilledag
Nationalmelodi: La MAarseillaise
Regeringsform: Unitær semipræsidentiel republik
Hovedstad: Paris
Officielle sprog: Fransk
Demonym: Franskmænd
Areal: 674.843 km2
Kendingsbogstav: F

Frankrig Hovedstad

Paris er Frankrigs hovedstad, som ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig. Paris er et af verdens førende forretnings- og kulturcentre, og den har stor indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst. Den betragtes som en global by sammen med New York og London.

Byen Paris er fyldt med populære turistmål og varemærker såsom Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Triumfbuen og Louvre. Derudover kan du også besøge det populære forlystelsespark Disneyland Resort Paris.

Fakta om Paris

Hovedstad i Frankrig
Region: Ile-de-France
Grundlagt: Ældste bebyggelse fra 4300 f.Kr.

Hvad grænser Frankrig op til

Frankrig grænser i syd op mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco go Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien.

Fakta Frankrig: Hvor ligger Frankrig

Frankrig ligger i Vesteuropa med kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet.

Frankrig klima

I det nordlig Frankrig er køligt og fugtigt, hvorimod i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavsklima. Sydfrankrig befinder sig et subtropisk klimabælte.

Frankrig har fire store flodsystemer.

Frankrig geografi

Frankrig er inddelt i 13 regioner, 96 departementer og 35.756 kommuner. Derudover har Frankrig også fem departementer uden for Europa.

Frankrig natur

Frankrigs natur byder på brusende kyster, imponerende bjergkæder og masser af marker. I øst ligger Alperne, hvor det højeste bjerg Mont Blanc, som er Europas højeste bjerg.

Hvorfor hedder det Frankrig

Frankrig er blevet dannet af resterne af Romerriget, som var styret af det germanske folkeslag frankerne. Hvoraf navnet Frankrig.

Frankrigs styreform

Frankrigs styreorm er en demokratisk republik med en præsident. Frankrig har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er det andet største medlem. Derudover er Frankrig også medlem af G8, NATO og har en fast plads i FN’s sikkerhedsråd.

Facts om Frankrig: Hvilken styreform er der i Frankrig

Styreform i Frankrig er demokratisk republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Hvor Grundloven står i den Femte Republik fra 1958.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer og Senatet har 348 medlemmer.

Frankrig økonomi

Den franske økonomi er højt udviklet og regnes som verdens femtestørste. De er også blandt de største vareeksportører og importører.

Korruption er et stort problem i Frankrig, når man sammenligner med andre europæiske lande. Korruptionen stikker dybt i det franske samfund, og det har en stor påvirkning på den franske økonomi.

Fakta Frankrig: Hvilken valuta har Frankrig

Valutaen i Frankrig er EURO (EUR), som den 1. januar erstattet den Franske Franc.

Før EURO havde Frankrig Franske Franc, som blev indført i 1795.

Frankrig og sport

Den største sportsbegivenhed i Frankrig er Tour de France, som er et årligt cykelløb, som afholdes hvert år i juli.

Tour de France er verdens største og mest prestigefyldt og betydningsfulde cykelløb. Cykelløbet er blevet afholdt første gang i 1903.

Hvert år bliver Touren set af flere millioner af mennesker.
Tour de FranceLæs mere om Tour de France

Frankrigs fodboldlandshold

Frankrigs fodboldlandshold bliver administreret af Frankrigs fodboldforbund. Frankrig blev allerede i 1904 medlem af FIFA.

Det franske fodboldlandshold har vundet EM 2 gang og VM 2 gange.

Frankrig religion

Katolicismen er Frankrigs største religion, hvor omkring halvdelen af den franske befolkning er katolikker. En stor del af franskmændene erklærer sig også som ikke troende. Den næststørste religion i Frankrig er islam.

Fransk sprog

Fransk er det officielle sprog i Frankrig. Fransk har siden middelalderen været enerådende fællessprog i Frankrig.

Frankrigs nationalflag

Det franske flag stammer fra Den Franske Revolution i 1789 og blev hejst første gang i 1794. Det franske flag er en trikolore, som består af farverne blå, hvid og rød. Farverne betyder frihed, lighed og broderskab.
franske flag
Frankrigs nationalflag

Frankrigs nationalsang

La Marseillaise er den franske nationalsang. Sangen blev digtet og komponeret i Strasbourg i 1792 af den franske ingeniør og officer Claude Joseph Rouget de Liste. Han komponerede den som en reaktion på den østrigske krigserklæring mod Frankrig.

Den franske nationalsang fik sit navn, da republikanske soldater fra Marseille 30. juli 1792 sang den under indmarch i Paris.

La Marseillaise blev erklæret for nationalsang den 14. juli 1795. Hør Frankrigs nationalsang La Marseillaise herunde.r

Fransk mad

Fransk mad bygger på en lang række klassikere. Helt traditionelt har hver region i Frankrig haft sit eget karakteristiske køkken.

Mad er stor del af den franske kultur, og franskmændene sætter stor pris på god mad. Normalt starter franskmænd med brød som croissanter, kaffe og frugt.

Vintraditionen er gammel og kendt i Frankrig, og en stor del af deres kultur.

Vin og ost er to vigtige dele af det franske køkken.

Frankrig og vin

Frankrig er det førende vinland, hvor deres traditioner omkring viden bliver efterlignet i mange andre lande.

Mere end 2000 års erfaring med vinavl er baggrunden for det franske AOC-system, som der indført i 1935. den franske vinlov er den mest strenge i verden og har præcise regler for jordbund, vinstokke, beskæring med mere.

Vin har altid været en stor del af den franske kultur. Førhen var det den naturlige drik på landet, som alle voksede op med og selv børn drak det.

Frankrig historie

Frankrig blev erobret af Cæsar i 51 f.Kr., hvilket betød, at Frankrig senere blev en del af Romerriget. I løbet af 400-tallet, der mistede romerne herredømmet over Gallien.

Frankrig har spillet en afgørende rolle i den europæiske historier, hvor de har været med i de mange store slag og krige igennem historien. Herunder kan du læse om nogle af de største og mest afgørende dele af den franske historie.

Napoleon den  1. og napoleonskrigen

Napoleon Bonaparte var Frankrigs førstekonsul fra 17799 og var kejser i Frankrig fra den 18. Maj 1804 til 11. april 1814 og igen 20. marts til 22. juni 1815. Han gik under navnet Napoleon 1.

Napoleon 1. erobrede og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa.

Napoleon brugte største delen af sin regeringstid i spidsen for sin enorme franske hær, den største i hele Europa. Napoleon og Frankrig var også sejrherrer i mange af de slag, som Napoleon kastede dem ud i.

Det franskeherredømme var på sit allerhøjeste i 1810, hvor det kun var Storbritannien, som kæmpede ud. Hvor de fleste andre europæiske stater enten var allieret eller havde konger, som Napoleon havde indsat.
Læs mere om Napoleon den 1. og napoleonskrigene

Den Franske Revolution

Den Franske Revolution var en periode med politiske omvæltninger, det foregik i Frankrig mellem 1789 og 1799. Resultatet på Den Franske revolution var enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremdrift.

Den Franske Revolution prægede hele Europa, og det prægede konflikter i Europa helt frem til 1815.
Læs mere om Den Franske Revolution

Frankrig og 1. Verdenskrig

Frankrig var en del af 1. Verdenskrig, hvor de var på de allierede side sammen med England og Rusland, og senere USA. De allierede vandt 1. Verdenskrig, da de blev overlegne, da USA gik ind i krigen i 1918.

De isolerede Tyskland for alle ressourcer og de allierede vandt store kampe på slagmarkene i slutningen af krigen. Frankrig stod dog tilbage som mange andre lande med en lang ræke krigsskader. 1. Verdenskrig var skyld i store tab økonomisk og menneskeliv.

Frankrig og 2. Verdenskrig

Frankrig blev angrebbet af tyske tropper den 10. maj 1940. Tyskland fik hurtig kontrol over Frankrig efter at Holland og Belgien overgav sig, da de tyske tropper kunne gå nord om de franske forsvarslinjer.

Frankrig blev befriet fra tyskerne under D-dag og stod tilbage som sejrerherre under 2. Verdenskrig.

Place de la Bourse

Place de la Bourse er en plads I Bordeaux, Frankrig. Pladsen blev opført fra 1730 til 1775.

Pladsen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste som ”et enestående bymæssigt og arkitektonisk ensemble” fra det 18. århundrede.

Notre Dame

Notre Dame er en katolsk domkirke på Île de la Cité i Frankrigs hovedstad. Notre Dame betyder ”Vor Frue”, som er Jomfru Maria.

Kirken stod færdig i 1345, og den er blandt de ældste bygninger i Paris. I 2019 udbrød der brand i Notre Dame, som resulterede i at taget og spiret kollapsede. Mange artefakter blev reddet, og genopbygningen er i fuld gang af kirken.
Notre DameLæs mere om Notre Dame

Eiffeltårnet

Eiffeltårnet er et observationstårn og Paris’ vartegn. Det er en af Paris’ mest populære turistmål, og den bliver hvert år besøgt af flere millioner af mennesker. Eiffeltårnet er blevet et kendt symbol for Frankrig og Pairs.
EiffeltårnetLæs mere om Eiffeltårnet

Frankrig historie

Frankrig Tidslinje

En tidslinje over en række vigtige historiske begivenheder i Frankrig.

Julius Cæsars galliske krige.

58 - 51 f.Kr.

Romerne bringer kristendommen til gallerne.

2. århundrede e.Kr.

Hundredeårskrigen.

1337-1443

Frankrig støtter den amerikanske revolution.

1778-1783

Den franske revolution. Stormen på Bastillen.

1789

Ludvig 16. anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.

1792

Napoleonskrigene udvider det franske imperium.

1803-1815

Den Tredje Republik.

1871

Første verdenskrig

1914-1918

Frankrig erklærer krig mod Tyskland

1939

D-Dag, allieret sejr over Tyskland. Charles de Gaulle grundlægger den Fjerde Republik.

1944-1945

De Gaulle grundlægger Den Femte Republik.

1958

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler
map-markerearthchevron-down