Den kolde krig

Den kolde krig er en betegnelse for de internationale politiske konflikter, som der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagtern i perioden efter 2. Verdenskrig frem til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Konflikterne udsprang af, at nationerne ikke var enige om, hvordan Europa og særligt Tyskland skulle genopbygges efter 2. Verdenskrig.

Warszawapagtens lande var etpartistater med kommunistiske samfund som mål, hvor NATO-lande primært var flerpartistater, som baserede sig på markedsøkonomi.

Den kolde krig berørte store dele af verden, men i centrum for den kolde krig stod Tyskland, som blev delt mellem sejrherrerne af 2. Verdenskrig.

Den kolde krig udspillede sig særligt mellem USA, Sovjetunionen og Storbritannien, da de stod for at genoprette den nye verden, men der skete hurtigt konflikter mellem Vesten og Sovjetunionen.

Tyskland blev delt i fire besættelseszoner under Potsdamkonferencen. Det blev inddelt i en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk zone. Der opstod dog hurtigt en linje mellem de tre vestlige zoner og den sovjetiske zone, hvorfor det blev delt i Vesttyskland og Østtyskland.

Berlin som lå i den sovjetiske zone blev også opdelt med tre vestlige zoner og en østlig.

Vesten satsede på et politisk system baseret på demokrati og liberal markedsøkonomi, hvorimod østen og Sovjetunionen gik efter et samfundssystem med planøkonomi.

Berlinmuren blev opført i forbindelse med opdelingen af Tyskland efter 2. Verdenskrig. Tyskland blev opdelt i en østlig og en vestlig del. Hvor USA, Frankrig og England styrede den vestlige del, hvor Sovjetunionen styrede den østlige del.

Fra 1961 blev der opført en betonmur af USSR, kendt som Berlinmuren. Berlinmuren var omkring 45 kilometer lang og løb langs grænsen mellem øst-sektoren og de tre vest-sektorer.

Murens fald den 9. november er blevet symbolet på Den kolde krigs afslutning 

Warszawapagten var en kommunistisk militæralliancen, som blev indgået af Sovjetunionen og en række østeuropæiske lande i 1955. Begrundelsen for oprettelsen var Vesttysklands optagelse i NATO i 1955, dette blev anset som en fjendtlig handling.

For Sovjetunionen var alliancen i lige så høj grad en alliance, som skulle give dem samme status som USA.

Østblokken havde primært udemokratiske styreformer, hvor kommunistpartierne havde magt.

USA og Storbritannien står bag alliancen NATO, som opstod på baggrund af en bekymring for Sovjetunionens store militære styrke og der vil opstå sovjetstøttede kommunistiske styrer i Vesteuropa.

NATO blev stiftet i 1949, som fra staten af har omfattet langt de fleste vesteuropæiske lande og Canada og USA.

Dengang USA kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, var det i høj grad også en skræmmekampagne til at afskrække russerne og alle andre.

Sovjetunionen indhentede hurtigt USA og deres forspring indenfor atomvåben, og de havde allerede atomvåben i 1949. Dette var startskuddet på et våbenkapløb, hvor både USA og Sovjetunionen hurtig havde nok atomvåben til at udrydde hele menneskeheden.

Den kolde krig var en lang periode med oprustning og nedrustning. Fra 1985 indgik de to supermagter en omfattende nedrustningsaftale.

Koreakrigen var den største konflikt under Den kolde krig, som varede fra 1950-1953. Som et resultat af Japans nederlag ved 2. Verdenskrig delte USA og Sovjetunionen Korea midt over.

Planen var, at landet skulle samles igen på sigt, parterne blev dog aldrig enige om, hvordan det skulle ske. Koreakrigen startede ved, at Nordkorea sendte tanks og tropper over delingslinjen mod Sydkorea. Det blev hurtigt en international storkrig. Hvor USA og FN støttede Sydkorea og Kina og Sovjetunionen støttede Nordkorea.

Våbenhvilen, som blev indgået i 1953, er stadig gældende, der er dog aldrig blevet lavet en fredsaftale mellem Nord- og Sydkorea.

Den mest alvorligste konflikt under den kolde krig var Cubakrisen i 1962. En krise, som nemt kunne have udviklet sig til en atomkrig. Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov havde forsynet Fidel Castros Cuba med raketter, som havde atomsprænghoveder, som kunne nå til store del af USA.

Den amerikanske præsident John F. Kennedy forlangte raketterne fjernet. Krisen sluttede efter 13 intense dage med, at begge supermagter fjernede de atomvåben, som var peget mod hinanden.

Vietnam erklærede sig selvstændigt fra det franske kolonistyre 2. september 1945, dette førte til politiske uroligheder i landet.

De tidligere koloniherre ville dog ikke bare give slip på magten, hvorfor Vietnam blev delt i to i 1955. USA havde støttet Frankrig, og de var utilfreds med aftalen, hvorfor de begyndte at støtte præsidenten i Sydvietnam. Nordvietnam var kommunistisk styret.

Helt frem til 1965 spillede USA en stor rolle i det politiske spil i Sydvietnam, og de var med til at vælte flere regeringer, som ville indlede forhandlinger med kommunisterne.

Vietnamkrigen startede i 1965, hvor USA indledte bombetogter mod Nordvietnam. Sovjetunionen og Kina støttede Nordvietnam både økonomisk og militært.

Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling og rumfart under Den kolde krig.

Det første højdepunkt under rumkapløbet skete i 1957, hvor Sovjetunionen opsendte Sputnik satellitten. Hvor de var de første til at sende et levende væsen i kredsløbet, rumhunden Laika. Den døde desværre under opsendelsen.

USA vandt dog rumkapløbet om at få den første menneske på Månen med månelandingen i 1969.

Man anser slutningen af rumkapløbet med den fælles amerikansk-russiske Apollo-Sojuz mission i 1975.

Danmark blev under Den kolde krig medlem af en lang række internationale forsamlinger. De deltog i den stiftende generalforsamling for FN i efteråret 1945. Danmark søgte sammen med Norge optagelse i NATO efter de nordiske forsvarsforhandlinger brød sammen. Vi underskrev den 4. april 1949 NATO-traktaten. I 1972 blev Danmark også medlem af EF, det nuværende EU.

Den kolde krig slutning blev markeret med Berlinmurens fald 9. november 1989. Hermed blev Tyskland genforenet. EU udvidet sig mod øst, hvor flere nye østeuropæiske lande blev optaget i EU.

Fra midten af 1980’erne var Sovjetunionen markant svækket, hvilket blandt andet skyldes krig i Afghanistan, ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 og økonomiske krise. Den nye leder Mikhail Gorbatjov i Sovjetunionen indførte en ny række økonomiske reformer fra 1985. Hans ønske var at trække Sovjetunionen i en mere demokratisk og økonomisk effektiv vej dog uden at indføre det vestlige demokrati og markedsøkonomi. Derudover begyndte Sovjetunionen at følge princippet om ikkeindblanding i andre landes interne affærer. Gorbatjov indsats førte til, at han modtog Nobels fredspris i 1990.

I 1990 mistede Gorbatjovs dog grebet om udviklingen, da nationale bevægelser i flere stater krævede løsrivelse fra Sovjetunionen og økonomien var i frit fald. Flere konservative kommunister forsøgte at tage magten i Sovjetunionen. Folket og militæret endte med at slutte omkring hans rival Boris Jeltsin, som hurtigt fik afværget kupforsøget og blev den reelle leder i 1991.

Jeltsin erklærede Rusland uafhængig i 1991 – hermed var Sovjetunionen opløst.