Den kolde krig

Den Kolde Krig var en lang periode efter 2. Verdenskrig, som der var fyldt med politisk spændinger, en mulig atomkrig og kapløbet om rummet. Den Kolde Krig rummer mange konflikter og stridigheder særligt blandt stormagterne efter 2. Verdenskrig.

Berlinmuren kysset

Hvad var den kolde krig

Den kolde krig er en betegnelse for de internationale politiske konflikter, som der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagtern i perioden efter 2. Verdenskrig frem til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Konflikterne udsprang af, at nationerne ikke var enige om, hvordan Europa og særligt Tyskland skulle genopbygges efter 2. Verdenskrig.

Warszawapagtens lande var etpartistater med kommunistiske samfund som mål, hvor NATO-lande primært var flerpartistater, som baserede sig på markedsøkonomi.

Den kolde krig fakta

Den kolde krig fik sit navn af, at de undgik væbnede krig mod hinanden, men der hærgede en trussel om en verdensomspændende atomkrig mellem de to militæralliancer – som ville føre til 3. Verdenskrig.

Hvem var med i den kolde krig

Den kolde krig berørte store dele af verden, men i centrum for den kolde krig stod Tyskland, som blev delt mellem sejrherrerne af 2. Verdenskrig.

Den kolde krig udspillede sig særligt mellem USA, Sovjetunionen og Storbritannien, da de stod for at genoprette den nye verden, men der skete hurtigt konflikter mellem Vesten og Sovjetunionen.

Potsdamkonferencen

Tyskland blev delt i fire besættelseszoner under Potsdamkonferencen. Det blev inddelt i en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk zone. Der opstod dog hurtigt en linje mellem de tre vestlige zoner og den sovjetiske zone, hvorfor det blev delt i Vesttyskland og Østtyskland.

Berlin som lå i den sovjetiske zone blev også opdelt med tre vestlige zoner og en østlig.

Vesten satsede på et politisk system baseret på demokrati og liberal markedsøkonomi, hvorimod østen og Sovjetunionen gik efter et samfundssystem med planøkonomi.

Berlinmuren

Berlinmuren blev opført i forbindelse med opdelingen af Tyskland efter 2. Verdenskrig. Tyskland blev opdelt i en østlig og en vestlig del. Hvor USA, Frankrig og England styrede den vestlige del, hvor Sovjetunionen styrede den østlige del.

Fra 1961 blev der opført en betonmur af USSR, kendt som Berlinmuren. Berlinmuren var omkring 45 kilometer lang og løb langs grænsen mellem øst-sektoren og de tre vest-sektorer.

Murens fald den 9. november er blevet symbolet på Den kolde krigs afslutning 
Læs mere om Murens fald

I hvilken periode var den kolde krig

Den kolde krig var i perioden fra afslutningen på 2. Verdenskrig i 1945 frem til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Warszawapagten

Warszawapagten var en kommunistisk militæralliancen, som blev indgået af Sovjetunionen og en række østeuropæiske lande i 1955. Begrundelsen for oprettelsen var Vesttysklands optagelse i NATO i 1955, dette blev anset som en fjendtlig handling.

For Sovjetunionen var alliancen i lige så høj grad en alliance, som skulle give dem samme status som USA.

Østblokken havde primært udemokratiske styreformer, hvor kommunistpartierne havde magt.

NATO

USA og Storbritannien står bag alliancen NATO, som opstod på baggrund af en bekymring for Sovjetunionens store militære styrke og der vil opstå sovjetstøttede kommunistiske styrer i Vesteuropa.

NATO blev stiftet i 1949, som fra staten af har omfattet langt de fleste vesteuropæiske lande og Canada og USA.
Læs mere om NATO

Konflikter under Den kolde krig

Våbenkapløbet

Dengang USA kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, var det i høj grad også en skræmmekampagne til at afskrække russerne og alle andre.

Sovjetunionen indhentede hurtigt USA og deres forspring indenfor atomvåben, og de havde allerede atomvåben i 1949. Dette var startskuddet på et våbenkapløb, hvor både USA og Sovjetunionen hurtig havde nok atomvåben til at udrydde hele menneskeheden.

Den kolde krig var en lang periode med oprustning og nedrustning. Fra 1985 indgik de to supermagter en omfattende nedrustningsaftale.

Koreakrigen

Koreakrigen var den største konflikt under Den kolde krig, som varede fra 1950-1953. Som et resultat af Japans nederlag ved 2. Verdenskrig delte USA og Sovjetunionen Korea midt over.

Planen var, at landet skulle samles igen på sigt, parterne blev dog aldrig enige om, hvordan det skulle ske. Koreakrigen startede ved, at Nordkorea sendte tanks og tropper over delingslinjen mod Sydkorea. Det blev hurtigt en international storkrig. Hvor USA og FN støttede Sydkorea og Kina og Sovjetunionen støttede Nordkorea.

Våbenhvilen, som blev indgået i 1953, er stadig gældende, der er dog aldrig blevet lavet en fredsaftale mellem Nord- og Sydkorea.
Læs mere om korekrigen

Cubakrisen

Den mest alvorligste konflikt under den kolde krig var Cubakrisen i 1962. En krise, som nemt kunne have udviklet sig til en atomkrig. Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov havde forsynet Fidel Castros Cuba med raketter, som havde atomsprænghoveder, som kunne nå til store del af USA.

Den amerikanske præsident John F. Kennedy forlangte raketterne fjernet. Krisen sluttede efter 13 intense dage med, at begge supermagter fjernede de atomvåben, som var peget mod hinanden.
Læs mere om Cubakrisen

Vietnamkrigen

Vietnam erklærede sig selvstændigt fra det franske kolonistyre 2. september 1945, dette førte til politiske uroligheder i landet.

De tidligere koloniherre ville dog ikke bare give slip på magten, hvorfor Vietnam blev delt i to i 1955. USA havde støttet Frankrig, og de var utilfreds med aftalen, hvorfor de begyndte at støtte præsidenten i Sydvietnam. Nordvietnam var kommunistisk styret.

Helt frem til 1965 spillede USA en stor rolle i det politiske spil i Sydvietnam, og de var med til at vælte flere regeringer, som ville indlede forhandlinger med kommunisterne.

Vietnamkrigen startede i 1965, hvor USA indledte bombetogter mod Nordvietnam. Sovjetunionen og Kina støttede Nordvietnam både økonomisk og militært.
Læs mere om Vietnamkrigen, og hvordan den endte i artiklen Vietnamkrigen.

Rumkapløbet

Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling og rumfart under Den kolde krig.

Det første højdepunkt under rumkapløbet skete i 1957, hvor Sovjetunionen opsendte Sputnik satellitten. Hvor de var de første til at sende et levende væsen i kredsløbet, rumhunden Laika. Den døde desværre under opsendelsen.

USA vandt dog rumkapløbet om at få den første menneske på Månen med månelandingen i 1969.

Man anser slutningen af rumkapløbet med den fælles amerikansk-russiske Apollo-Sojuz mission i 1975.

Danmark under Den kolde krig

Danmark blev under Den kolde krig medlem af en lang række internationale forsamlinger. De deltog i den stiftende generalforsamling for FN i efteråret 1945. Danmark søgte sammen med Norge optagelse i NATO efter de nordiske forsvarsforhandlinger brød sammen. Vi underskrev den 4. april 1949 NATO-traktaten. I 1972 blev Danmark også medlem af EF, det nuværende EU.

Den kolde krig slutning

Den kolde krig slutning blev markeret med Berlinmurens fald 9. november 1989. Hermed blev Tyskland genforenet. EU udvidet sig mod øst, hvor flere nye østeuropæiske lande blev optaget i EU.

Sovjetunionens opløsning

Fra midten af 1980’erne var Sovjetunionen markant svækket, hvilket blandt andet skyldes krig i Afghanistan, ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 og økonomiske krise. Den nye leder Mikhail Gorbatjov i Sovjetunionen indførte en ny række økonomiske reformer fra 1985. Hans ønske var at trække Sovjetunionen i en mere demokratisk og økonomisk effektiv vej dog uden at indføre det vestlige demokrati og markedsøkonomi. Derudover begyndte Sovjetunionen at følge princippet om ikkeindblanding i andre landes interne affærer. Gorbatjov indsats førte til, at han modtog Nobels fredspris i 1990.

I 1990 mistede Gorbatjovs dog grebet om udviklingen, da nationale bevægelser i flere stater krævede løsrivelse fra Sovjetunionen og økonomien var i frit fald. Flere konservative kommunister forsøgte at tage magten i Sovjetunionen. Folket og militæret endte med at slutte omkring hans rival Boris Jeltsin, som hurtigt fik afværget kupforsøget og blev den reelle leder i 1991.

Jeltsin erklærede Rusland uafhængig i 1991 – hermed var Sovjetunionen opløst.

Den kolde krig forløb

Den kolde krig tidslinje

En tidslinje over en række af de mest betydningsfulde begivenheder under Den kolde krig.

Tyskland overgiver sig og bliver opdelt i fire zoner

7. maj 1945

USA sprænger den første atombombe i New Mexico – projekt ”Manhatten”

16. juli 1945

Atombomben kastes over den japanske by Hiroshima

6. August 1945

Atombombe bliver kastet over den japanske by Nagasaki

9. august 1945

Japan overgiver sig – 2. Verdenskrig er slut

14. august 1945

Winston Churchill holder sin populære jerntæppetale, hvor han siger, at jerntæppet har sænket sig gennem Europa og delt det i øst og vest

5. marts 1946

USA, Frankrig og England slår deres dele sammen i Tyskland til Vesttyskland

2. december 1946

Trumandoktrinen præsenteres, hvori USA vil hjælpe alle nationer, som der bliver truet af kommunismens udbredelse

12. marts 1947

USSR påbegynder en blokade af Berlin

24. juni 1948

Den militære alliance NATO bliver oprettet

4. april 1949

Bundesrepublik Deutschland BRD/Vesttyskland etableres

5. maj 1949

USSRs stopper deres blokade af Vestberlin

12. maj 1949

Deutsche Demokratische Republik DDR/Østtyskalnd etableres – kontrolleres af USSR

30. maj 1949

Nordkorea angriber Sydkorea – Koreakrigen starter

25. juni 1950

Winston Churchill bliver igen premierminister I England

25. oktober 1951

Dwight D. Eisenhower bliver præsident i USA

4. november 1952

Josef Stalin dør og Georgy Malenkov bliver den nye leder af USSR

5. marts 1953

Warszawa pagten blev underskrevet – en militær alliance mellem USSR og kommunistiske stater i Østeuropa.

14. maj 1955

Den første satellit ”Sputnik” blev sendt i kredsløb omkring jorden af russerne

5. oktober 1957

John F. Kennedy vinder præsidentvalget i USA

8. november 1960

Kennedy holder sin tale om Berlin. Krisen mellem USA og USSR forværres

25. juli 1961

Berlin muren bygges og deler fysisk Berlin i to dele

15. august 1961

Sovjetunionen sender missiler til Cuba – Cubakrisen starter

Oktober 1962

Khrushchev accepterer Kennedys krav og fjerner missilerne på Cuba – Cubakrisen er ovre.

28. oktober 1962

Kennedy holder sin berømte ”ich bin ein Berliner” tale i Berlin

26. juni 1963

Kennedy bliver myrdet

22. november 1963

Lyndon B. Johnson bliver valgt som USA’s præsident

3. november 1964

Amerikanske Neil Armstrong er det første menneske på månen

20. juli 1969

George H. W. Bush bliver amerikansk præsident

8. november 1988

Der afholdes åbent valg til den Sovjetiske Kongres

26. marts 1989

Første frie valg i Polen

4. juni 1989

Stor demonstrationer i Østtyskland mod den kommunistiske regering

23. oktober 1989

Den kommunistiske regering går af i Østtyskland

November 1989

Berlinmurens fald

10. november 1989

Kommunisterne lider stort nederlag ved det første frie valg i Østtyskland

18. marts 1990

Rusland erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen

Juni 1990

Gorachev får Nobels fredspris for afslutning af Den kolde krig

15. oktober 1990

Warszawa pagten ophører

1. juli 1991

Øst- og Vesttyskland genforenes

3. oktober 1991

Mikael Gorbachev træder tilbage, hvorefter Sovjetunionen ophører

25. december 1991

Bush erklærer Den kolde krig for afsluttet

28. januar 1992

logo
Leksikongen er en database fyldt med en masse interessante artikler om alt mellem himmel og jord.
Leksikongen har til formål at inspirere og informere om spændende emner indenfor historie, samfund og kultur.
Du kan også læse om nogle af de mest betydningsfulde mennesker igennem historien.
SitemapSponsorerede artikler
flag